Send til en ven  Udskriv

Søg

 
 

Nyhedsbrev

 
Her kan du tilmelde dig nyhedsbrevet

19 dage: Route 66 m. sidespring til Indianerland


Route 66 er en legendarisk landevej, der på mange måder afspejler den unge nations historie og for alle amerikanere har navnet Route 66 en nærmest magisk klang af noget, der repræsenterer en svunden tid, omgivet af myter, legender og mennesker med gode historier. Route 66 byder på alle varianter af opfindsomme påhit i neonskilte, små "svedige", stærkt charmerende museer, butikker og tank-stationer, af og til imponerende opvisninger i "dårlig smag", og ofte med undertitlen: Det var hér, på Route 66, det begyndte. Selv om de oprindelige 3.940 km ikke længere eksisterer i deres fulde længde, kan man stadig i store træk følge Route 66 på en rigtig "retro-rejse" gennem 80 års nordamerikansk historie. Vi har valgt ikke at følge den slagne Route 66, men gøre et lille sidespring så I får mulighed for at opleve noget indianerkultur.

Dag 1: Ankomst til Chicago, IL
Ved ankomsten til Chicago henter I bilen i lufthavnen og kører til hotellet. I Chicago kan I gå en tur på Michigan Avenue og se på bylivet og de flotte bygninger.

Dag 2: Chicago - Springfield, IL (kørsel ca. 320 km)
Så begynder eventyret! I kører vestpå gennem forstæderne og rammer snart Route 66. I passerer adskillige gamle byer med minder fra dengang, Route 66 startede. I McLean kan man tage en kop kaffe på Dixie Truck Stop, der har holdt åbnet hver dag siden 1928. I Springfield boede Abraham Lincoln frem til 1861, hvor han flyttede til Det hvide Hus i Washington.

Dag 3: Springfield - Saint Louis,MO (kørsel ca. 170 km)
I dag skal I ikke så langt; zap ind og ud af I-55 på vejen mod Saint Louis og kig på en række gamle Route 66-byer. I Waggoner kan man se Our Lady of the Highway, en statue af Jomfru Maria som beskytter de rejsende. I Hamel drejer I ind på IL-157 for at følge Route 66 ind til Saint Louis, her er vartegnet den 193 m høje bue Gateway Arch, der symboliserer USA's ekspansion mod vest.

Dag 4: Saint Louis - Springfield, MO (kørsel ca. 350 km)
I forlader Saint Louis og kan i Stanton besøge drypstenshuler og salpeterminer i Meramec Caverns - en reklame for disse huler, regnes som starten på de mange farvestrålende reklameskilte, der står langs Route 66. Mellem Rolla og Lebanon anbefales et besøg ved Devil's Elbow, af mange betragtet som et af de smukkeste steder på Route 66. Kør gennem Lebanon og se Munger Moss Motel, et klassisk Route 66 Motel fra 1946. Sidst på dagen er I fremme ved turens anden Springfield.

Dag 5: Springfield - Oklahoma City, OK (kørsel ca. 450 km)

Kort efter Springfield kører I ind på MO-96, der passerer en række ældre byer på vejen til Kansas. I Galena finder man et minemuseum og en række af de karakteristiske Route 66-skilte. Vinita i staten Oklahoma er en anden herlig Route 66-by.

Dag 6: Oklahoma City - Amarillo, TX (kørsel ca. 425 km)
50 km vest for Oklahoma City kan man besøge Fort Reno, der blev bygget i 1874 for at kontrollere Cheyenne-indianerne. I Hydro passerer I Lucille's - en legendarisk tankstation fra 1941. I Shamrock, Texas, kan I tage en kop kaffe på Udrop-Inn fra 1936 - en bygning i ekstravagant Art Deco-stil.

Dag 7: Amarillo, TX - Tucumcari, NM (kørsel ca. 270 km)
Denne formiddag anbefales et lille smut sydover til byen Canyon, og læg bagefter vejen forbi den imponerende kløft, Palo Duro Canyon. Lidt uden for Amarillo passerer I en speciel udstilling på en mark: Cadillac Ranch, hvor ti Cadillac'er står med næsen i jorden. Eftermiddagskaffen bør indtages i Adrian på Midpoint Café. Er I til mexicansk mad så prøv restauranten La Cita - indgangen er under en
kæmpemæssig sombrero!

Dag 8: Tucumcari, NM - Santa Fe, NM (kørsel ca. 275 km)
Undervejs mod Santa Fe krydser man flere gange Santa Fe Trail fra 1821, der er en af USA's 16 såkaldte National Historical Trails. Santa Fe er nævnt første gang i 1607 og er den ældste forbundshovedstad i USA. Centrum er et såkaldt National Historic District, som er meget hyggelig at slentre rundt i.

Dag 9: Santa Fe, NM
I dag kan I slappe af og stifte nærmere bekendtskab med Santa Fe. Kan I ikke undvære bilen så kør en tur ud i det smukke landskab nord for byen til Tres Piedras og videre vestpå tilbage til Santa Fe. Undervejs kan man besøge naturfænomenet Echo Amphitheatre. (Ca. 350 km)

Dag 10: Santa Fe, NM- Gallup, NM (kørsel ca. 320 km)
I fortsætter sydpå mod Albuquerque, og hvis I er i museumshjørnet, byder byen på flere muligheder som f.eks. et såkaldt internationalt klapperslangemuseum! I fortsætter vestover langs I-40, hvor små byer og mindre strækninger af den gamle Route 66 kan besøges.

Dag 11: Gallup, NM - Kayenta, AZ (kørsel ca. 330 km)
Så forlader I Route 66 et par dage for at se nærmere på nogle enestående smukke klippeformationer i de omkringliggende indianerreservater - fortrinsvis i Navajo Nation. Helt fantastisk er Canyon de Chelly National Monument, hvor vi anbefaler, at I kører rundt på Scenic Drive og tager turen ned i kløften på White House Ruins Trail.

Dag 12: Kayenta, AZ - Page, AZ (kørsel ca. 325 km)
Tag omvejen op omkring Bluff i Utah, hvor I bør kaste et blik på de imponerende Navajo Twin Rocks. Et imponerende syn undervejs er Goosenecks State Park, hvor man højt oppe fra ser, hvordan San Juan-floden snor sig, så der dannes de såkaldte "gåsehalse". Derefter går turen til Monument Valley, kendt fra adskillige film, og videre over Kayenta til Navajo National Monument. Derefter kører I
mod Page, hvor den store dæmning, Glen Canyon Dam og den opdæmmede sø, Lake Powell ligger.

Dag 13: Page - Grand Canyon Village, AZ (kørsel ca. 285 km)
Dagen står i Colorado-flodens og Grand Canyons tegn. Fra morgenstunden kører I det korte stykke til Lee's Ferry, hvor I kan strække benene. Fortsæt mod Grand Canyon National Park. Her gøres første stop ved Desert View, hvorfra der er en flot udsigt direkte ned til floden.

Dag 14: Grand Canyon - Flagstaff, AZ (kørsel ca. 130 km)
Er I til en smuk morgenvandring, kan det anbefales at tage shuttlebus ud til South Kaibab trailhead og gå et stykke ned. Afgang før solopgang! Brug ellers det meste af dagen ved Grand Canyon, hvor shuttlebusserne fragter jer rundt til de mange udsigtspunkter. Ud på eftermiddagen køresr I til Flagstaff.

Dag 15: Flagstaff og Sedona, AZ (kørsel ca. 120 km)
I dag kan I køre gennem den smukke Oak Creek Canyon til Sedona, der er berømt for sin beliggenhed blandt store "klippekatedraler". Man kan besøge den specielle Church of the Red Rocks, der er bygget ind i de røde klipper.

Dag 16: Flagstaff - Lake Havasu City, AZ (kørsel ca. 366 km)
I dag skal I ud på det længste bevarede stykke af Route 66. Efter indledende kilometer på I-40 kigger I ind til Williams med de 100 år gamle huse. I byen Ash Fork skal I bemærke den skøre Desoto's Beauty, Barber and Gift Shop - der står en nydelig DeSoto-bil fra 1960 på taget! I Kingman er der endnu et Route 66 Museum, man kan besøge, inden dagen slutter ved Lake Havasu.

Dag 17: Lake Havasu City - Santa Monica, CA (kørsel ca. 550 km)
Lake Havasu er en 72 km lang, opdæmmet sø og blev berømt efter London Bridge, der gik over Themsen fra 1831 til 1962, blev genopført på dette sted. Tilbage på I-40 krydser I snart Colorado-floden for sidste gang og kører ind i Californien. I kommer gennem nogle gamle, mere eller mindre uddøde byer - den første er Goffs med det velholdte Schoolhouse, senere byen Amboy, hvor Roy's legendariske café har optrådt i mange filmscener. Via Sunset Boulevard og Santa Monica Boulevard kommer I de sidste kilometer frem til Stillehavet, hvor den berømte Santa Monica Pier markerer afslutningen på en forunderlig rejse gennem Det 20. århundredes USA.

Dag 18: Santa Monica - Los Angeles International Airport, CA (kørsel ca. 15 km)
Så er den oplevelsesrige tur på den legendariske Route 66 forbi og, hvis I da ikke har valgt at forlænge ferien med nogle slappe-dage i Santa Monica, kører I den korte tur til lufthavnen, hvor bilen afleveres.

Dag 19:
Hjemkomst


Bestil tilbud
Fra kr 14.995
19 dage




Praktisk information

Prisen inkluderer:
- Flytransport København eller Hamburg - Chicago//Los Angeles - København eller Hamburg  t/r med skift undervejs.
- 18 dages billeje, gruppe C
- 17 overnatninger i delt dobbeltværelse

Prisen er v/2 personer

Oplysning om nye rejser

 

Her kan du indtaste dit navn og e-mail, og du vil modtage en besked, når vi tilbyder lignende rejser

 

Navn:
E-mail:




Unitas Rejser A/S - Glarmestervej 20 A - 8600 Silkeborg - Tlf.: 86825611 - E-mail: rejser@unitas.dk