Californien: Best Of The West 14 dage
Har du 2 ugers ferie og en drøm om at se "det hele",
så er dette turen. Tempoet er højt og dagene fyldt med
flotte indtryk på turen, som bringer jer rundt i trekanten
Los Angeles - Grand Canyon - San Francisco. Turen er baseret
på budget-overnatning - moteller, alle med bad og
toilet.
Download vores store USA
katalog her
Dag 1: Udrejsedag
Ved ankomsten til Los Angeles lufthavn afhenter I bilen og
kører ind til det valgte hotel, der ligger nær
lufthavnen, så I ikke skal ud at køre mange km efter
en lang flyvetur.
Overnatning: 1 nat
Dag 2: Los Angeles - Palm Springs
Efter en kort køretur når I frem til Palm Springs,
der har det tørre vejr og den klare nattehimmel, som er
kendetegnende for ørkenen. Lige inden I ankommer til denne
specielle oaseby mødes I af et fantastisk syn af flere
tusinde vindmøller, der sørger for al den
elektricitet, der er behov for her i det varme klima. I kan
eventuelt tage en tur med kabel-banen Palm Springs Arial Tramway
til toppen af San Jacinto-bjerget, der ligger i knap 1.800 meters
højde.
Overnatning: 1 nat
Dag 3: Palm Springs - Laughlin
Turen går i dag via Mojave ørkenen til Laughlin som
ligger ved foden af Colorado Floden. Området er kendt for sit
store udbud af vandsport.
Overnatning: 1 nat
Dag 4: Laughlin - Flagstaff
Grand Canyon er et af naturens mesterværker. 3-6 millioner
år har det taget Colorado-floden, vind og vejr at skabe denne
imponerende 460 km lange og op til 29 km brede kløft. Oplev
Grand Canyon i solnedgangen. Se solens sidste stråler spille
i de røde klippelag og bemærk hvordan skyggerne
får kløften til at forandre udseende.
Overnatning: 1 nat
Dag 5: Flagstaff - Lake Powell
I dag får I mulighed for at udforske Grand Canyon noget
mere eller måske besøge nogle af de mindre parker
Sunset Crater og Wupatki National parker. Ved Lake Powell, den
menneskeskabte sø, mødes I af en forbløffende
natur med røde klippespir, der rejser sig fra det
krystalblå vand.
Overnatning: 1 nat
Dag 6: Lake Powel - St. George
I fortsætter til stilheden i Zion National Park, hvor det
bjergrige landskab med den frodige vegetation omgiver
Virgin-floden, der løber i bunden af Zion Canyon.
Overnatning: 1 nat
Dag 7: St. George - Las Vegas
I forlader de røde bjerge i Utah og kører mod
spille- og forlystelsesbyen Las Vegas. I vil gang på gang
forbløffes over den livlige fantasi, der har været
på spil her i byen. I Las Vegas er det nattelivet, der
trækker, så benyt muligheden for at besøg nogle
af de mange casinoer, put eventuelt et par quarters i den enarmede
tyveknægt, prøv lykken ved spillebordene eller I kan
nøjes med at betragte de spilleglades (u)held. Overnatning:
1 nat
Dag 8: Las Vegas - Visalia
Kontrasten er stor fra det hektiske byliv til stilheden i
Mojave-ørkenen. I fortsætter til Sierra
Navada-bjergenes udløbere, hvor I finder den lille
historiske by, Visalia. Overnatning: 1 nat
Dag 9: Visalia - Modesto
I dag har I mulighed for at besøge en af de to de
smukkeste nationalparker i Californien. Den naturskønne
Sequoia Kings Canyon National Park, hvor I finder verdens
største træ, det mere end 2.000 år gamle General
Sherman-træ og Mt. Whitney, et af USA's højeste bjerge
eller Yosemite National Park, hvis natur er helt eventyrlig med
fantastiske granitklipper, buldrende vandfald, bjergtoppe,
gletschere og blomstrende enge.
Overnatning: 1 nat
Dag 10: Modesto - San Francisco
Der er afgang tidlig morgen til Yosemite, den mest
besøgte amerikanske nationalpark, hvor I kan nyde synet af
de imponerende granitklipper, buldrende vandfald og blomstrende
enge. Herfra fortsættes gennem den frodige San Joaquin Valley
til dejlige San Francisco.
Overnatning: 1 nat
Dag 11: San Francisco
Hele dagen er sat af til at opleve denne fascinerende by. Tag en
cabel-car fra Union Square til Fishermans Wharf, nyd udsigten over
byen fra toppen af Nob Hill, gå en tur i Chinatown og
aflæg måske et besøg i et af byens mange museer
- her er nok at tage sig til.
Overnatning: 1 nat
Dag 12: San Francisco - Santa Maria
Første del af dagens etape bringer jer til
Carmel/Monterey, hvorfra turen går ad den berømte
Seventeen-Mile Drive, der er kendt for sin særegne fauna,
smukke naturscenerier og eksklusive golfbaner. I fortsætter
langs den fascinerende og barske Stillehavskyst til Santa
Maria.
Overnatning: 1 nat
Dag 13: Santa Maria - Oxnard
På vejen til Oxnard besøger I den danske by Solvang
og stopper i den eksklusive lille by, Santa Barbara.
Overnatning: 1 nat
Dag 14: Oxnard - Los Angeles/Los Angeles International Airport
Så er turen forbi og I tager den korte tur til Los Angeles lufthavn, hvor bilen afleveres.
Praktisk information
Prisen inkluderer:
- Flytransport København eller Hamburg - Los
Angeles t/r med skift undervejs.
- 14 dages billeje, gruppe C
- 13 overnatninger i delt dobbeltværelse iflg. program
Prisen er v/2 personer
Generelle betingelser
Rejsen er underlagt Unitas Rejsers almindelige betingelser vedr. pakkerejser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår af vores hjemmeside her.