Florida for hele familien 16 dage
Florida er perfekt til en ferie for folk i alle aldre, men vi
har på denne tur lagt
vægt på de muligheder, der her er for en familieferie
med børnene. I skal opleve forlystelsesparker i
verdensklasse, se det imponerende Kennedy Space Center, kaste jer i
bølgerne ved Miami Beach og tage den uforglemmelige
køretur over alle broerne og øerne til Key West. Der
er enestående naturoplevelser både i The Everglades -
her kan I se alligatorer og masser af andre dyr i deres rette
element - og langs Floridas vestkyst, hvor manatees
(søkøer), skildpadder i alle størrelser og
delfiner boltrer sig på hver sin måde i vandet.
Både stranden med det fine hvide sand og det
børnevenlige hav er som skabt til en familieferie. Og
naturligvis er hotellerne valgt ud, så de passer
børnefamilien.
Turen kan også gøres med start i Miami op langs
Atlanterhavet til Orlando. Herfra langs vestkysten til Key West og
slut i Miami.
Download hele Florida
kataloget her
Dag 1: Udrejsedag
Efter ankomst i lufthavnen henter I jeres bil og kører
til hotellet. I har nu nogle dage i Orlando til at opleve denne
storslåede by, der på grund af det
kæmpemæssige udbud af attraktioner for børn i
alle aldre, er en af verdens mest
besøgte byer.
Overnatning: 4 nætter
Dag 2-4: Orlando
Så står der helt givet forlystelsesparker på programmet. I nogle af dem kan man bruge flere dage, så det er en god idé på forhånd at planlægge, hvad I vil se. Køb eventuelt Politikens Visuelle Guide eller check på de hjemmesider, der er nævnt under den enkelte park. Her kan I også se priser på entrébilletter. Disse er ikke inkluderet i turens pris. Det er også muligt ind imellem at slappe af ved hotellets swimmingpool eller måske tage på shopping.
Dag 5: Orlando - Kennedy Space Center - Cocoa Beach
Så forlader I verdens største legeplads, Orlando,
og kørertil Kennedy Space Center, hvor
rumfærgeopsendelserne finder sted. Her bør I give jer
tid til en rundvisning i Space Station Exhibit samt se Rocket
Garden, hvor missiler fra
alle stadier af rumforskningen skildrer dens historie. IMAX-teatret
er også altid et besøg værd. Herfra er der blot
25 km til jeres hotel, hvor I kan nyde en dukkert i havet, i den
store pool eller i den indbydende børnepool.
Overnatning: 1 nat
Dag 6: Cocoa Beach - Fort Lauderdale - Miami Beach
På jeres vej til Miami Beach passerer I Ft. Lauderdale,
der med sine mange kanaler og flotte strandpromenade bliver kaldt
for Amerikas Venedig. Her kan I eventuelt gøre stop og
måske kigge indenfor i Floridas største
shoppingcenter, Sawgrass Mills. Fortsæt herfra turen til
Miami.
Overnatning: 2 nætter
Dag 7: Miami Beach
Miami Beach er en farvestrålende og forvirrende blanding af luksushoteller, charmerende art deco-bygninger og pastelfarvede hoteller med udsigt over den hvide strand og Atlanterhavets brænding. Her kan I naturligvis nyde strandlivet, men I må ikke snyde jer selv for at opleve det pulsepulserende liv på South Beach. Nåede I ikke SeaWorld i Orlando bør I aflægge besøg i det flotte Miami Seaquarium.
Dag 8: Miami Beach - Key West
Nu går turen sydpå til Key West, den yderste I den
række af Keys (øer), der ligger ud for Floridas
sydvestkyst. Efter ca. 75 km krydser I den første bro fra
fastlandet til Key Largo, og der venter jer nu en fantastisk tur
på den sydligste del af highway US-1, der krydser et utal af
øer hægtet sammen med 42 broer. Der er undervejs
masser af muligheder for at snuppe en svømmetur eller
gå en tur på strandene.Måske vil I også
gøre et stop ved Dolphin Research Center på Grassy
Key, hvor I kan opleve et både underholdende og
lærerigt delfinshow.
Overnatning: 3 nætter
Dag 9-10: Key West
Her er I kommet til et sted med en afslappet bohemeatmosfære.Overalt ligger dejlige restauranter, masser af butikker og barer som for eksempel Sloppy Joe’s, der var Hemingways stamværtshus. Tag turen rundt i byen til fods, lej en cykel eller benyt Old Town Trolly-bussen, som kører til alle seværdighederne. Og så er der solnedgangen. Den er et tilløbsstykke og beundres af såvel turister som de lokale beboere hver aften på Mallory Pier, hvor der er gøgl, boder og underholdning. Key West er også det perfekte sted, hvis I er til dybhavsfiskeri, dykning og sejlture på havet – for eksempel en tur i en båd med glasbund, hvor I kan opleve det fantastiske liv i havet og se USA’s største koralrev på nært hold. Eller måske skal der slappes af ved hotellets swimmingpool.
Dag 11: Key West - Fort Myers
I skal retur ad den flotte vej over alle øerne tilbage
til fastlandet og ind gennem The Everglades, der er Amerikas
største subtropiske vildnis. Der venter jer en lang
køretur, så tag tidligt af sted, så I kan
nå at gøre stop og få en tur med airboat i The
Everglades (alternativt kan I køre fra Fort Myers til The
Everglades én af de følgende dage) - det er en helt
speciel oplevelse at suse gennem vildnisset, standse, nyde
stilheden og spotte en alligator der sagte glider gennem vandet.
Vel fremme i Fort Myers checker I ind på jeres
hotel.
Overnatning: 3 nætter
Dag 12-13: Fort Myers
Nyd den charmerende stemning i feriebyen Fort Myers og oplev den fantastiske natur med mange fredede områder og dyrereservater. Her er uanede muligheder for spændende udflugter til havs, dyrke vandsport, tage på fisketur, opleve naturen i kajak på floder eller langs kysten. Der er mange delfiner i havet, så tager I på sejltur, kan I ikke undgå at blive underholdt af de legesyge dyr. På Sanibel Island ud for Fort Myers lokker de vidunderlige strande, det klare vand og et fascinerende naturreservat med mangrovesump.
Dag 14: Fort Myers - Sarasota
Så fortsætter I nordpå til Sarasota og
undervejs på den korte tur, bør I gøre et stop
ved nogle af de dejlige strande. Måske kan I finde forstenede
hajtænder!
Overnatning: 2 nætter
Dag 15: Sarasota
Her på denne vidunderlige kyststrækning langs Den Mexicanske Golf er der kilometerlange strande med det fineste, hvide sand. Havet viser sig oftest fra sin meget børnevenlige side, og da man i området praler med 361 solskinsdage om året, er det bare det helt ideelle feriested for børnefamilier. Aflæg eventuelt besøg i Mote Marine Aquarium, som ud over et stort hajbassin også har en ”røre-tank” hvor børnene kan mærke på forskellige små, spændende havdyr.
Dag 16: Sarasota - Orlando
Afhængig af jeres flyafgang burde der være tid til en tur på stranden eller måske til at gøre et stop i Tampa, hvor forlystelsesparken Busch Garden er kendt for sine fantastiske rutschebaner. I Orlando lufthavn afleveres bilen.
Praktisk information
Prisen inkluderer:
- Flytransport København eller Hamburg - Miami
t/r med skift undervejs
- 16 dages billeje i en gruppe C-bil
- 15 overnatninger på de nævnte hoteller i delt
dobbeltværelse
Prisen er per person v/4 personer
Generelle betingelser
Rejsen er underlagt Unitas Rejsers almindelige betingelser vedr. pakkerejser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår af vores hjemmeside her.