Rejseforedrag om New Zealand, onsdag 5. september 2012 

Mød vores rejselederne, Bente og Torben Iversen, og hør når de fortæller om "deres" New Zealand og dets mange, enestående oplevelser! For dig, som...

 

 

Kontakt os

 
Tilmeld Send rejseforespørgsel

Nord & Syd i 17 dage

Print side

Nyd New Yorks pulserende storbyliv og mange attraktioner samt Philadelphia og Washington, der er spækket med amerikansk historie. Længere mod syd kan I opleve de gamle, smukke byer, Charleston og Savannah, der begge oser af charme og sydstatsliv, og de sceneriske bjerglandskaber omkring Great Smokey og Blue Ridges. I afslutter rejsen i solskinsstaten, Florida, hvis mange attraktioner er et rent slaraffenland for både børn og voksne.

Download vores store USA katalog her

Dag 1: Ankomst til - New York
Efter ankomst til New York, sørger I selv for transport fra lufthavnen til jeres hotel. Der findes mulighed for både bus, tog eller taxa. Hvad enten I har lyst til at stå på skøjter, overvære et live tv-program, nyde en god middag eller shoppe, så har "The Big Apple" noget for en hver smag.

Dag 2: New York
New York er fyldt med fantastiske monumenter, bygninger, museer, parker og seværdigheder. Flere af dem er velkendte for de fleste; United Nations hovedkvarter, Empire State Building, Central Park, frihedsgudinden og Metropolitan Museum for blot at nævne nogle få. Mulighederne er uendelige i denne fantastiske by, der aldrig sover.

Dag 3: New York - Philadelphia (Kørsel ca. 160 km)
I dag henter I jeres lejebil i Newark lufthavn og kører de ca. 160 km til Philadelphia. I har resten af dagen til at udforske byen, der betegnes som USAs fødested. Gå i historiens og flere store amerikaneres fodspor og se nærmere på Liberty Bell og den omkringliggende Independence Historical Park.

Dag 4: Philadelphia - Washington D.C. (Kørsel ca. 225 km)
I dag fortsætter I til den travle Washington D.C., der er USA's hovedstad for både politik og turisme. Undervejs kan I stoppe i Baltimore eller tage en afstikker til en af borgerkrigens store skuepladser i Gettysburg. Fremme i Washington kan I starte med at få jer et overblik over byen. Centrum er lige nord for byparken The Mall og her finder I eksklusive kunstgallerier, hippe natklubber og trendy tøjbutikker. Området omkring Capitol Hill og The Mall rummer nogle af landets mest prominente bygninger og monumenter, heribland Kongressens bibliotek, Washington Monument, Lincoln Memorial og det Hvide Hus. Byens sydvestlige del, som rent faktisk er en del af Virginia, rummer Arlington kirkegården og Pentagon.

Dag 5: Washington D.C.
Brug det meste af dagen omkring National Mall med den smukke udsigt til Capitol. Lej evt. cykler og tag hele turen rundt om den store park og besøg et eller flere af de mange museer i verdensklasse. Hvis I vil shoppe eller finde en god café eller restaurant bør I besøge Georgetown - kendt for det sociale liv, den store katedral og sit universitet.

Dag 6: Washington D.C. - Williamsburg - Roanoke (Kørsel ca. 380 km)
Fra nationens hovedstad går turen til det, der oprindeligt var republikken Virginias hovedstad, Williamsburg. I selve Williamsburg ligger frilandsmuseet Colonial Williamsburg, der giver indsigt i kolonitidens USA. Bygningerne kan dateres tilbage til det 17. århundrede. Museet giver en god basisviden for jer inden I fortsætter fra nord mod syd til Roanoke, som også er blandt de først bosættelser i kolonitidens USA.

Dag 7: Roanoke - Hendersonville/Asheville (Kørsel ca. 375 km)
På jeres tur i dag vil I være omgivet af smukke naturscenerier, når I passerer Great Smokey Mountains og Blue Ridge bjergområder. Asheville området er et livligt område, med et rigt kulturelt liv, der gemmer på mange arkitektoniske perler og spændende aktiviteter, som whitewater rafting og trekking.

Dag 8: Hendersonville/Asheville - Charleston (Kørsel ca. 390 km)
I dag når I til den charmerende by Charleston, og her kan I vælge enten den direkte vej ad Interstate 26 eller den seværdige rute langs Lake Marion. Fremme i den gamle sydstatsby er der mange muligheder at opleve byen på - enten til fods eller i hestevogn.

Dag 9: Charleston
I downtown, omkring havnen og i King Street distriktet får I de bedste oplevelser i Charleston. Overalt dukker det gamle syden op med dets smukke arkitektur, flotte parker, haver og historiske hjem og bygninger. Også i Charleston har man sin del af historiens vingesus. To år før Uafhængighedserklæringen blev underskrevet løsrev South Carolina sig fra Englands jerngreb og erklærede sig for uafhængigt. Det skete på trappen til den gamle toldbygning, hvor også den officielle erklæring blev underskrevet i 1776.

Dag 10: Charleston - Savannah (Kørsel ca. 170 km)
Der køres nu længere mod syd til endnu en sydamerikansk perle - Savannah. Byen har over 100 huse, der kan dateres tilbage til før revolutionen. En tur gennem byens beboelsesområder og et besøg i det smukke shoppingkvarter nær havnefronten er absolut anbefalelsesværdigt. Savannah er kendt for sine lækre fiskeretter, så und jer selv et besøg til en af byens mange restauranter.

Dag 11: Savannah - St. Augustine (Kørsel ca. 455 km)
Det er nu blevet tid til at forlade Savannah og sætte kurs mod St. Augustine. Det er ikke til at undgå at falde for denne by, der hører til blandt de ældste i landet. Meget af den gamle, spanske arkitektur er stadig intakt og kan opleves langs byens smalle gader. Byen har desuden et behageligt klima pga. beliggenheden ud til vandet.

Dag 12: St Augustine - Silver Springs - Orlando (Kørsel ca. 270 km)
Hvis I kører tidligt på dagen, vil I kunne nå et stop i Silver Springs på vejen til Orlando. Silver Springs er en naturpark beliggende omkring Silver Springs floden. Her kan I bl.a. tage ud med en glasbunds båd og opleve de dyr, der lever i floden. Turen fortsætter herefter til Orlando.

Dag 13: Orlando
Orlando er et overflødighedshorn af oplevelser for både børn og voksne. Her ligger mange af de helt store forlys-telsesparker, bl.a. Disneyland, Universal Studios, Wet n' Wild og Seaworld. Der findes uendelige muligheder for shopping og ikke langt derfra, kan I finde nogle af Floridas fineste strande.

Dag 14: Orlando - Miami
I forlader magiske Orlando og kører sydpå mod sunny Miami. Hvis I ikke har fået gjort alle jeres indkøb kan I gøre stop ved Sawgrass Mills i Ft. Lauderdale med over 300 factory outlet butikker. Miami Beach tiltrækker turister i hobetal, og det mest populære område er South Beach / Art Deco District med fine, pastelfarvede hoteller og et stort udvalg af caféer, restuaranter og barer.

Dag 15: Miami
Her er der gode muligheder for at dase og slappe af ved Miami's gode sandstrande, slentre op ad Ocean Drive for at slå jer ned på en fortovsrestaurant. Her er et vidunderligt leben med musik, underholdning, shopping, aktive gadesælgere samt solhungrende personer i alle aldre og former.

Dag 16: Miami - Miami International Airport
En oplevelsesrig ferie er nu ved at være slut. Bilen afleveres i lufthavnen, inden turen går hjemad mod Danmark igen.
 


Bestil tilbud
Fra kr. 12.695
17 dage




Praktisk information

Priserne inkluderer: 
* Flybillet fra København eller Hamburg t/r med skift undervejs.
* 15 dages billeje,  i gruppe C-bil.
* 15 overnatninger i del dobbeltværelse.

Prisen inkluderer ikke:
* Envejsleje på bilen, USD 300 + lokal skat, der opkræves i Newark.

Pris per person v/2 personer

 

 


Generelle betingelser
Rejsen er underlagt Unitas Rejsers almindelige betingelser vedr. pakkerejser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår af vores hjemmeside her.





Unitas Rejser A/S - Glarmestervej 20 A - 8600 Silkeborg - Tlf.: 86825611 - CVR.: 26543886 - E-mail: rejser@unitas.dk