Seværdigheder i Beijing og Shanghai

Beijing

Den Forbudte By

Tænk hvis dit hjem var en by. Det var realiteten for fortidens kejsere i Kina, de havde et palads, som det der svarer til en lille by for dem selv. Den Forbudte By er næsten tre gange så stor som Københavns rådhusplads og herfra regerede kejserne i Kina i perioden år 1422-1912. Området er spækket med labyrinter af smukke tronsale og templer. Det er et must see, som bidrager med interessant historisk indhold til studieturen.  

Besøg Den Forbudte By i Beijing på studietur. Unitas Rejser

Den himmelske fredsplads

Besøg en af verdens største offentlige pladser, som ligger centralt i Beijing. Den himmelske fredsplads blev bygget i 1400-tallet og rummer 40 hektar. Den store plads er indkapslet af Folkets Store Hal, et kæmpe museumskompleks og Mao Zedong-mindehallen, hvor Maos balsamerede lig ligger. Pladsen er i dag kendt for studenterdemonstrationer, særligt demonstrationen i 1989, hvor 100.000 arbejdere og studenter protesterede mod landets korruption og krævede demokratiske reformer. Pladsen, som er et billede af den tidligere kejserinstitutions ubegrænsede magt, er i dag et symbol på folkets kamp for fremskridt og frigørelse.

Hutongerne

Hutongerne er en synlig kontrast til resten af den mægtige storby. I dette område af Beijing er det som om, at folk lever et liv i slowmotion og tiden står stille. Hutongerne har snørklede og smalle gader, som består af etplansbygninger, som vender ind mod små gårdhaver – her bor typisk tre til fem familier. Det er et autentisk byområde, hvor man oplever en anden kinesisk kultur, end den man finder i resten af byen. I tidens løb er der dukket flere og flere hyggelige restauranter og charmerende butikker op i området. Nyd en kop te på en af de hyggelige caféer og find en særlig souvenir.

Gadeliv i Hutongerne Beijing. Studietur til Kina. Unitas Rejser

Minggravene og åndevejen

Ca. 50 km. fra Beijing ligger 13 kejsere og deres hustruer begravet. Gravene ligger i en smuk dal og er spredt over et område på 40 km2. Vejen op til gravene kaldes Åndevejen, som er dekoreret med store granitfigurer af mennesker og dyr, som beskytter gravene mod onde ånder.  

'Morgen-gymnastik'

Stå tidligt op og gå en tur i en af de mange parker i Beijing og oplev kinesernes daglige morgenritual. Kinesere i alle aldre samles i parkerne og starter dagen ud med at dyrke gymnastik og dans, mens børnene løber rundt og leger med vimpler eller maler digte på stierne. En fredfyldt og fascinerende oplevelse.

Den Kinesiske Mur

Den Kinesiske Mur er noget, man skal opleve, når man rejser til Kina. Muren er stykke historie, som er kendt verden over. Den har tjent det kinesiske forsvar og er i dag en stor turist attraktion. Muren er knap 9.000 km. lang. De mest tilgængelig murstykker er Badaling eller Mutianyu. Det er nemt at komme fra Beijing til Den Kinesiske Mur. Når I kommer dertil, har I mulighed for enten at tage svævebanen op eller vandre op af trapperne.

Besøg Den Kinesiske Mur på studierejsen til Kina. Unitas Rejser

Bobslæde ned fra Den Kinesiske Mur

Når I skal ned fra den mægtige kinesiske mur, har I mulighed for at tage svævebanen ned. Alternativt kan I også hoppe i det, der ligner en bobslæde og suse ned med rutsjebanen.

Sommerpaladserne

20 km. fra Beijings centrum finder man sommerpaladset, som fungerede som kejserens sommerhus, når det blev for hedt om sommeren. Under 2. opiumskrig i 1860 brændte paladset, men blev i 1888 rekonstrueret af en enkekejserinde. Haven blev kaldt ’Haven for godt helbred og harmoni’. 

Nudel- eller dumplingskursus

Lær at lave nudler og den populære kinesiske ret dumplings, som er små ’dej-poser’ med fyld.

Silk Market

På det kæmpe store hektiske Silk Market kan man shoppe alverdens smykker, ure, sko og tøj. Her kan man få sat sine evner for at prutte om prisen på prøve. 

798 Art District

798 Art District er Beijings moderne kunstkvarter. Området er en nedlagt fabrik, hvor der har arbejdet 15.000 mennesker. I dag er det hjemsted for næsten 100 gallerier med moderne kunst.

Shanghai

Pudong distriktet

I 1990 bestod Pudong distriktet kun af forladte skibsværfter, rishytter og ødelagte skure. Efter mange års forsømmelse besluttede den kinesiske regering at åbne en økonomisk zone i distriktet for at fremme væksten i bydelen Lujiazui. I dag ser vi en lang række bygninger som f.eks. Perletårnet, Shanghai World Financial Center og Shanghai Center, som alle er blevet symbolet på det kinesiske økonomiske boom.

Studietur til Shanghai. Unitas Rejser

Perletårnet 

Radio/Tv-tårnet - Perletårnet betragtes som et af Shanghais varetegn og toppen af bydelen Lujiazui i Pudong distriktet, som ligger på den modsatte side af ’The Bund’. Byggeriet af tårnet begyndte i 1990 og stod færdigt i 1994. Med sine 468 meter er det en af de højeste bygninger i Kina og samtidig en af dem, som skiller sig særligt ud i Shanghais skyline med sine sjove perle-lignende kugler. Sus op i tårnet med en elevator, som tager dig fra ground-floor til 300. etage og nyd den smukke udsigt. Er du til et sug i maven og klamme tærer, så besøg etagen med glasgulv, hvor du kan se gadeplan direkte under dine fødder.  

The Bund 

The bund er en 1,5 kilometer lang boulevard, som går langs Huangpu-floden. Det fantastiske ved ’The Bund’ er arkitekturen langs boulevarden, som er hædret som den såkaldte ”World Architectual Fair”. Her finder man velkendte bygninger som Bank of China bygningen, Peace Hotel, Told bygningen og HSBC Bank bygningen. Bygningerne dækker over mange forskellige stilarter eksempelvis den gotiske, den kinesiske og den vestlige stil. De mange stilarter skaber en harmoni af de forskellige arkitekturer og danner en smuk skyline, som kan anbefales at nyde om aftenen, hvor facaderne er lyst op. Eller sæt dig på en bænk om dagen og betragt de mange forskellige mennesker, som går forbi på boulevarden i løbet af dagen. Ved ’The bund’ finder du også ’Lovers Wall’, som blev bygget for at undgå oversvømmelse fra floden. Muren er bygget af farvede sten og er i dag dækket af farverige blomster og kendt som et meget romantisk sted.

Nanjing Road

Nanjing Road ligger i centrum af Shanghai og er verdens længste shopping-gade på 5,5 km. Det er måske også den gade i verden, hvor du finder allerflest neonlys. Den lange gade tiltrækker hver dag 1 million mennesker. Køb souvenirs og oplev den specielle, hastige atmosfære på gaden.

Yu Yuan Garden

Besøg den kinesiske have Yu Yuan Garden og oplev en idyllisk atmosfære omgivet af klassiske kinesiske bygninger med spidse tage. Haven ligger i Anren Jie og stammer tilbage fra år 1577, hvor en regeringsofficer af Ming-dynastiet ved navn Pan Yunduan byggede haven specielt til hans forældre. Det skulle være et sted, hvor de kunne nyde en rolig og lykkelig tid i deres alderdom. Siden er der dog sket mange forandringer i haven. I 1760 købte nogle rigmænd haven og brugte mere end 20 år på at rekonstruere bygningerne. Det skulle dog vise sig at være forsømt, da haven under opiumskrigen tog meget stor skade.  Haven blev igen restaureret og åbnede igen for offentligheden i 1961, som den have man kender i dag. 

Jade Templet

Jade Templet er en overvældende oplevelse. Templet blev bygget under Qing-dynastiet og er et af de vigtigste buddhistiske templer i Shanghai. Det er kendt for sine to Buddha statuer, som er importeret fra Burma. Den ene en siddende Buddha på 1,95 meter, som vejer 3 tons og den anden en mindre liggende Buddha, som repræsenterer Buddhas død. Templet er et meget populært sted for de lokale at komme og bede for succes og lykke i livet. I templets gårdhaver ofrer man røgelse til Buddha.  

Zhujiajiao – Shanghais Venedig 

Zhujiajiao er en stor kontrast til Shanghais centrum og den kinesiske udgave af det italienske Venedig, hvor du kan sejle igennem gaderne. Nyd synet af smukke, charmerende gangbroer og traditionelle kinesisk arkitektur.  

Marianne Topholm Christensen

Få gratis råd til rejseplanlægningen

Tag en snak om din rejse med Marianne Christensen. Ring til hende på tlf.: 8723 1243