Oberammergau 2020

Der er stor interesse for at opleve det traditionsrige Passionsspil i Oberammergau, som opføres hvert 10. år. Unitas Rejser arrangerer en bred vifte af rejser til Passionsspillet, hvor vi kombinerer denne særlige kulturelle oplevelse med ophold i naturskønne omgivelser.

I 2020 er det 42. gang landsbyen opfører spillet, en unik kontinuitet for denne oplevelse i verdensklasse. Mere end 2000 mennesker bringer historien om Jesus fra Nazaret til publikums øjne og ører i løbet af denne fantastiske fem timer lange forestilling. Alle medvirkende skal enten være født i Oberammergau eller have boet i landsbyen mindst 20 år. Omkring halvdelen af landsbyens indbyggere spiller med stor indlevelse med i historien om Jesus, som giver millioner af mennesker håb og styrke.

Præmiereforestillingen i 2020 spilles den 16. maj, og den sidste optræden bliver den 4. oktober. Spillet bliver fremført fem dage om ugen, med mandag og onsdag som hviledage. Forestillingen begynder om eftermiddagen, og der vil være en pause med tid til at spise aftensmad. På denne måde danner den omkringliggende natur kulisserne for Passionsspilteateret – og er på den måde med til at understrege spillets budskab.

Bestil nu: vær sikker på at få billetter

Send en uforpligtende forhåndsreservation til os allerede nu på rejser@unitas.dk eller ring til rejsekonsulent Torgunn Skov på tlf. 8723 1247.

Indbyggerne lovede Gud at opføre et skuespil hvert 10. år

Historien om Passionsspillene i Oberammergau går helt tilbage til 1633. Under trediveårskrigen var der mange der led og mange døde af pest. Indbyggerne i Oberammergau lovede Gud, at hvis det lykkedes dem at undgå pesten, ville de hvert 10. år opføre et skuespil, som fremstiller Jesu lidelse, død og opstandelse. Landsbyen blev bevaret, og i 1634 opførte indbyggerne for første gang Passionsspillet. Så tidligt som midt i det 18. århundrede begyndte tilskuere fra hele Tyskland at valfarte til Oberammergau, for at se og opleve den store kraft og mystik, som spillet bød på.

Gennem årene har spillet udviklet og ændret sig, men det vigtigste - påskehistorien, med Jesu indtog i Jerusalem, hans død på korset og opstandelsen - er Passionsspillets kerne. I dag er der bygget et stort Passionsspilteater, hvor tilskuerne sidder på overdækkede pladser, men hvor skuespillerne fortsat kan spille i friluft. I de år, hvor det ikke er Passionsspil, bliver passionsspil teateret brugt til andre teater- og operaforestillinger.

Efterspørgslen på denne unikke begivenhed er stor. Unitas Rejser arrangerer derfor en bred vifte af rejser til Passionsspillet, hvor vi kombinerer denne særlige kulturelle oplevelse med ophold i naturskønne omgivelser. Kontakt rejsekonsulent Torgunn Skov for mere information: Tlf. 8723 1240.

Send gerne en forespørgsel til os allerede nu, hvis du vil sikre dig pladser til Passionsspillet: rejser@unitas.dk

Studietur for arrangører i juni 2018

I juni 2018 arrangerer Unitas Rejser en studierejse med bus til Oberammergau. Denne studierejse er for deltagere, som ønsker at arrangere en grupperejse til Passionsspillene i 2020. På studieturen besøger vi steder, som kan være interessante at kombinere med en rejse til Passionsspillene. Der er mulighed for at følge Den romantiske rute, tage et ophold i Alperne eller i nogle af de europæiske storbyer. Læs mere om studierejsen.

En rejse til Passionsspillene skal planlægges i god tid. Billetterne til spillet er allerede reserveret. Derfor anbefaler vi, at I allerede nu begynder at tænke på rejsen - på den måde har vi mulighed for at reservere billetter til Passionsspillet på den dag, I måtte ønske. Vi vil således også kunne planlægge det ønskede program for jer i så god tid, at I har mulighed for at sælge rejsen til jeres deltagere i tide.

Bestil nu: vær sikker på at få billetter

Send en uforpligtende forhåndsreservation til os allerede nu på rejser@unitas.dk eller ring til rejsekonsulent Torgunn Skov på tlf. 8723 1247.

Torgunn Skov | Unitas Rejser

Få gratis råd til rejseplanlægningen

Tag en snak om din rejse med Torgunn Skov. Ring på tlf.: 8723 1247