#1 Arrangør af skolerejsen

Der findes mange måder at arrangere en skolerejse eller studietur på, og der kan være forskellige argumenter for, hvorvidt I skal bruge et rejsebureau eller ej i forbindelse med planlægningen af skolerejsen. Det kommer meget naturligt an på jeres viden, interesse og erfaring, men det handler også om sikkerheden i gennemførelsen af skolerejsen, og hvis uheldet er ude.

Gør det selv

Det kan være fristende og spændende at lave skolerejsen eller studieturen selv, men også en tung arbejdsbyrde og et stort ansvar at påtage sig. I skal være opmærksomme på, at det kan tage en del af jeres arbejdstid, og samtidig kan det være svært at indhente gode priser. Rejsebureauer, som arrangerer skolerejser dagligt, har ofte fordelagtige priser pga. den større volumen. Når I selv arrangerer skolerejsen, er det også vigtigt, at I er bevidste om, at I frasiger jer sikkerheden ved Loven om Pakkerejser og det at have et rejsebureau i ryggen, hvis uheldet skulle være ude.  Flere forstandere og skolebestyrelser sætter stor pris på, at de kan sove trygt og vide, at alle er i gode hænder, når elever og medarbejdere er afsted på en skolerejse. Erfaring, sikkerhed og tryghed er vigtige parametre at overveje, inden I kaster jer ud i gør det selv-skolerejser.

Læs også: Processen i at planlægge en skolerejse

Rejsebureau

Hvis I vælger at arrangere skolerejsen i samarbejde med et rejsebureau, har I en erfaren samarbejdspartner igennem hele processen. I kan fralægge jer ansvaret og undgå at bruge jeres arbejdstid på at forhandle priser på liftkort eller bestille hotelværelser. Rejsebureaet har stor ’know how’ og volumen at trække på. Fra første kontakt råder og vejleder rejsekonsulenterne om fordele og ulemper ved et givent program på skolerejsen. De trækker på mange års erfaringer med at planlægge skolerejser og får jævnligt tilbagemelding på andre skolers erfaringer med en given destination, planlægning, indhold på skolerejsen osv. Rådgivningen giver jer en større sikkerhed for, at programmet hænger sammen, at de valgte samarbejdspartnere på destinationen er troværdige, at sengene faktisk er der ved ankomsten osv. Før, under og efter skolerejsen kan I trække på rejsekonsulenternes viden og erfaringer. Det giver tryghed og sikkerhed, også for at økonomien ikke pludselig smutter under skolerejsen.

Når I bestiller mere end én væsentlig ydelse via et rejsebureau, er I i øvrigt dækket af Loven om Pakkerejser, som forpligter rejsebureauet at udbedre situationen bedst muligt, hvis der skulle ske noget uventet på skolerejsen.

Læs mere om Loven om pakkerejser her. 

Hvis der mod forventning skulle opstå en uoverensstemmelse mellem rejsebureau og skole, så er bureauet underlagt dansk lovgivning og retningslinjer jf. danske love, og som medlem af Danmarks Rejsebureau Forening skal rejsebureaet leve op til endnu skrappere krav end blot lovgivningen.

Kan vi arrangere dele af skolerejsen selv?

I kan sagtens arrangere dele af skolerejsen eller studieturen selv. Det er erfaringen, at nogle skoler selv har gode kontakter til ’lokale’. Det kan være et lokalt spillested for musiklinjen, en organisation, der arbejder i et uland, en venskabsskole osv. Samtidig kan der være programpunkter på skolerejsen, hvor I, som faglærere, har et bestemt ønske eller faglige krav, som I føler, at I bedre kan indfri end et rejsebureau. Unitas Rejser står altid klar med inspiration, men har naturligvis stor forståelse for dette. Det kan sagtens tilrettelægges, hvad I ønsker at stå for, og hvad rejsebureauet sørger for. Rejsebureauet kan f.eks. arrangere selve transporten og opholdet på skolerejsen, hvor I klarer selve programmet fremme på rejsemålet. Det betyder, at de store linjer er i trygge hænder hos rejsebureauet, skolerejsen er dækket af Loven om Pakkerejser og I får et program lige efter jeres hoved. Så det ene udelukker ikke det andet.

#1 Arrangør af skolerejsen

#2 Valg af rejsetype og destination på skolerejsen

#3 Rejseform på skolerejsen

#4 Indkvartering på skolerejsen

#5 Forplejning på skolerejsen

#6 Program på skolerejsen

#7 Hvor langt rækker bugdettet til skolerejsen?

#8 Inspirationsture - oplev destinationen før skolerejsen

#9 Hvorfor vælge Unitas Rejser?

#10 Processen i at planlægge en skolerejse

#11 Sikkerhed på skolerejsen

#12 Forsikringer på skolerejsen