#11 Sikkerhed på skolerejsen

Tryghed og sikkerhed er to meget væsentlige ting for en succesfuld skolerejse. Men selvom skolerejsen eller studieturen er tilrettelagt til punkt og prikke, kan man aldrig gardere sig 100 % mod uventede situationer. Hvis uheldet er ude, hvor flyet eksempelvis er forsinket eller færgen bliver aflyst, er det rart at have et erfarent rejsebureau i ryggen, som kan løse problemet og hjælpe jer videre på skolerejsen. Ved at købe hele skolerejsen igennem et rejsebureau er I også automatisk dækket af Loven om Pakkerejser.

Loven om Pakkerejser

Køber I en skolerejse eller rettere to 'turistmæssige produkter’, eksempelvis transport og indkvartering, igennem et rejsebureau, er I dækket af Loven om Pakkerejser. Det betyder, at I er godt stillet, hvis der skulle opstå noget uforudset på skolerejsen. Loven forpligter rejsebureauet til dels at udbedre situationen bedst muligt her og nu, og dels er der regler for erstatning, hvis I er forsinket på udrejsen, eller hvis der er fejl og mangler. I er f.eks. sikret hjemtransport og afhjælpning, hvis der opstår ‘en askesky’ eller en anden hændelse som f.eks. en underleverandørs konkurs.

Læs mere om Loven om Pakkerejser.

Rejsebureauet er samtidig medlem af Rejsegarantifonden, hvilket betyder, at jeres skolerejse er dækket af Rejsegarantifonden, hvis rejsebureauet skulle gå konkurs. Rejsegarantifonden giver jer en god forbrugerbeskyttelse, tryghed og sikkerhed for gennemførelsen af skolerejsen og evt. erstatning ved fejl eller mangler.

Hvad er en pakkerejse?

En pakkerejse er en rejse, der består af to væsentlige turistmæssige produkter, f.eks. transport og indkvartering. Hvis den gør det, hører rejsen under Loven om Pakkerejser og EU-forordning for pakkerejser. De to forskellige produkter skal være udbudt som én samlet kombination, eller sådan at I som købere kan sammensætte jeres egen rejse i ét samlet køb.

Flight Only

Hvis I kun køber én turistydelse ved et rejsebureau, som f.eks. flybilletterne, er I ikke dækket af Loven om Pakkerejser. Det betyder dog ikke, at I er helt alene i verden. Rejsebureauet har 24 timer i døgnet stadig pligt til at afhjælpe en ’skade’. Dvs. I har en dansk medspiller, der kan afhjælpe og rådgive ved flyforsinkelser, strejker eller annulleringer. Rejsebureauet er dog ikke erstatningspligtigt ved rejser, der ikke hører under Loven om Pakkerejser.

Under transporten

Mange skolerejser foregår med bus. Her er det vigtigt, at sikkerhedsreglerne bliver overholdt. Unitas Rejser stiller krav til sine samarbejdspartnere og arbejder kun sammen med busselskaber, som overholder kørehviletidsreglerne, har sikkerhedsseler i busserne og kører med uddannede chauffører.

Læs også: Hvilken rejseform skal vi vælge på skolerejsen?

På destinationen

Rejser I med et rejsebureau, er det ofte til destinationer, som bureauet kender godt, og hvor området er sikkert og trygt. Unitas Rejser er opmærksom på, at kvarteret, I bor i, er i orden. Skulle der opstå problemer, når I befinder jer på destinationen, er rejsebureauet hele tiden til rådighed. Det kan f.eks. være mangler ihytten; et knækket brusehoved eller en defekt ovn. Her vil Unitas Rejser tage dialogen med samarbejdspartneren på stedet, og I vil ikke skulle foretage jer noget yderligere.

Ved ændring eller aflysning

I er på vej på studietur til New York og pludselig bliver jeres fly aflyst pga. af storm. Uventede situationer kan opstå på alle skolerejser. Men bestiller I skolerejsen igennem et rejsebureau, er der heldigvis nogen til at løse problemet. Loven om Pakkerejser forpligter rejsebureauet til at udbedre situationen bedst muligt her og nu. Rejsebureauet kan hjælpe med at ombooke til en ny afgang, sørge for overnatning eller andet afhængig af situationen. Der vil blive taget hånd om jer.

Læs om Fjordvang Ungdomskoles oplevelse på skolerejsen: Tryghed i stormen på skolerejsen