#8 Inspirationsture – oplev destinationen før skolerejsen

Unitas Rejser arrangerer i løbet af året forskellige former for inspirationsture, hvor I, som lærere eller rejsearrangører, har mulighed for at besøge en eller flere destinationer før selve skolerejsen. Det kan være destinationer indenfor for alle rejsetyper.

VIP-tur

VIP-turen er for jer, der er langt i planlægningsprocessen eller måske har bestilt skolerejsen og gerne vil se forholdene, inden I ankommer med alle eleverne.Typisk vil der være deltagere fra to-tre skoler plus en erfaren rejsekonsulent fra Unitas Rejser. Programmet vil være sammensat i samarbejde med deltagerene ud fra de enkeltes ønsker. Turen varer tre til fem dage alt efter behov, og der kan være en egenbetaling efter aftale alt efter rejseform.

Gruppetur

Unitas Rejser arrangerer gruppeinspirationsture, når vi fornemmer et behov fra skolerne, eller hvis vi har et nyt produkt, som vi gerne vil introducere bredt. Denne type ture foregår som oftest i bus, og deltagerne er interesserede lærere og andre rejsearrangører, der gerne vil inspireres eller har konkret interesse i det pågældende rejsemål for skolerejsen.

Programmet er fastlagt i samarbejde med Unitas Rejsers samarbejdspartnere for at give et godt indblik i rejsemålets faciliteter og muligheder. Der er en mindre egenbetaling, som refunderes, hvis der senere købes en gruppe- eller skolerejse.

Læs også: Inspirationstur: "Vi så ting, vi ikke kunne se bag computerskærmen"

På egen hånd

Vil I gerne være helt sikre på, at det er den rette destination for skolerejsen, I har valgt, eller ønsker I bare selv at sondere terrænet, før I drager afsted med eleverne, er det muligt at tage af sted på egen hånd med hjælp fra Unitas Rejser. Rejsebureauet giver et tilskud til rejsen samt råd og vejledning før og under rejsen. Turen på egen hånd kan finde sted enten før eller efter, at I har bestilt en given skolerejse.

#1 Arrangør af skolerejsen

#2 Valg af rejsetype og destination på skolerejsen

#3 Rejseform på skolerejsen

#4 Indkvartering på skolerejsen

#5 Forplejning på skolerejsen

#6 Program på skolerejsen

#7 Hvor langt rækker bugdettet til skolerejsen?

#8 Inspirationsture - oplev destinationen før skolerejsen

#9 Hvorfor vælge Unitas Rejser?

#10 Processen i at planlægge en skolerejse

#11 Sikkerhed på skolerejsen

#12 Forsikringer på skolerejsen