Man er lidt høj, når man kommer hjem fra en pilgrimsrejse

Naturen kan få os til at sætte hverdagens fart ned og forundres, siger Bodil Bang-Berthelsen, der har været med en gruppe rejsedeltagere i Assisi.

Interview med Bodil Bang-Berthelsen, sognepræst og rejseleder

Tilbage i september 2014 var sognepræst Bodil Bang-Berthelsen og to nabopræster fra Nordsjælland på sognerejse til Assisi i Italien. Med på turen var 26 deltagere i alderen fra 50 år og op til 82 år. De boede hele ugen på det centralt beliggende kloster Santa Elisabetta, tæt på byens hovedtorv. Værelserne var meget forskellige og sparsomt indrettede, men alle havde eget bad og toilet, og stedet var meget stemningsfuldt. Nogle værelser havde fin altan, andre var nærmest små tårnværelser med vinduet anbragt på en måde, så man måtte stå på en stol for at se ud. Men det skønne var, at der kunne man ligge i sin seng og smile til månen!

”Denne variation i værelsestyperne medførte imidlertid ikke nogen klager fra nogen, og allerede der forstod jeg, at denne gruppe virkelig var indstillet på fællesskab og på, at dette var en menighedsrejse og ikke en almindelig turistrejse”, siger Bodil Bang-Berthelsen.

Stilhed var en væsentlig del af pilgrimsvandringen

Morgen- og aftenmåltid blev altid indtaget i fælleskab på klosteret, og indlagt i dagens rutine var også andagt morgen og aften i klostrets lille kirkesal. Efter morgenandagten begyndte dagens vandring, og den var hver dag på mellem 12 og 15 kilometer i det smukke landskab omkring Assisi. Da området er meget kuperet, og temperaturen også var høj indimellem, var det nødvendigt at opdele gruppen i to, således at man kunne vælge den sværhedsgrad, der passede bedst for ens knæ og kræfter. Det betød dog ikke, at man ikke var sammen som én gruppe i løbet af dagen, men blot at der, hvor det var for vanskeligt for nogle at følge med, kunne man blive transporteret med taxa fra et sted til et andet. Hver gruppe havde deres oplevelser, og de kunne så deles om aftenen, eller når gruppen igen gik sammen. Med hensyn til at tale sammen, så var det vigtigt, at alle overholdt de perioder af stilhed - mindst to timer - som var indlagt undervejs i den daglige vandring. Alle var enige om, at netop stilhed var en væsentlig del af pilgrimsvandringen.

”Der sker det, når man går flere sammen i stilhed i naturen, så får man en følelse af, at man går som ét legeme. Vi går ikke i samme rytme, men vi bevæger os sammen, og nogle kommer lidt senere end andre, men jeg føler meget, at vi alle er lemmer på Kristi krop. Vi behøver ikke at tale, vi kan bare bevæge os og være til. Enhver kan tænke på sit eller lade være med overhovedet at tænke”, siger Bodil Bang-Berthelsen.

Og sammen så deltagerne også alle de hellige steder, hvor Frans af Assisi havde været, og sammen var de i Francesco Basilikaen, hvor den danske franciskanermunk broder Theodor viste rundt, og alle deltog i søndagsmessen. En aften fulgtes alle ad til kirkekoncert i Santa Maria Maggiore, hvor koret Vox Absona fra Danmark sang. Alle deltagerne var enige om, at det var en bevægende oplevelse at høre danske sange i disse smukke, religiøse omgivelser.

Fyldt med ro og ny energi

”Man berøres af at være i Assisi. Jeg har selv haft den tanke, at Assisi var ved at blive lidt af en kunstig by, fordi turisterne præger bybilledet i den grad, og italienerne selv bor lidt udenfor byen, men alligevel bliver man gang på gang ramt af stedets hellighed. Den kravler ind – her har mennesker i flere hundrede år dyrket Jesus Kristus og lidt og slidt for deres tro. Og når man går i denne smukke by og i det omkransende fantastiske landskab og kæmper sig op og derpå ned ad Monte Subasio, så befinder enhver pilgrimsfarer sig i Guds nærhed. Man kan udtrykke det lidt kryptisk ved at sige, at på en sådan vandring kan man blive træt i benene, men også tung om hjertet, da man ikke kan løbe fra sine egne tanker og sorger her, men når man når til vejs ende, så kan man rejse hjem lettere om hjertet og fyldt med ro og ny energi.

Dette er en væsentlig kontrast til en almindelig turistrejse, eksempelvis til en europæisk storby, hvor alle føler, de skal nå så meget som muligt, og der absolut ikke er tid til eftertanke. Hvor det er dejligt at opleve natten og cafelivet. På denne rejse blev klostrets dør lukket kl. 22.30 og alle gik til ro. Anderledes, ja, - men også dejligt, og derfor var det tredje og forhåbentlig ikke sidste gang, jeg var pilgrimsrejsende,” siger Bodil Bang-Berthelsen.

Klik nedenfor og se et bredt udvalg af rejser 

Med dansk rejseleder | Sognerejser for alle