Rejsen til Istanbul

Tænk, at vi er den generation, der fik lov at rejse i verden bare for sjov

Rejsebrev fra Ingrid Houlind


Allerede i lufthavnen mødte vi hende. Den sorte burkaklædte kvinde...

1. dag

Vi mødtes i Lufthavnen og fik billet
og det gik da ret så let.
Flyveturen gik som den nu bør
men bussen kørte ikke helt til vor dør
vi travede ned ad en ujævn gade
og de huller kom kufferterne til at hade
 senere nød vi udsigten fra hotellets top
og det var nok værd at gå derop
de mange lys udover byen
det var da et prægtigt syn
 men så gik vi også ud som et lyn

2. dag

Vi gik og gik og gik til et sted
og alle gik og kom med
så gik og gik vi til Sofia Moske
og der gik vi rundt for at kunne se
de store kupler der tårnede sig op
derefter gik vi til kuplens top
så gik vi og så på billedmosaik
og vi blev tavse et øjeblik 
da vi på marmorgulvene så
så vi spor af de tusind der her måtte gå
og dørtrinene var ret så slidt’
det såes tydeligt at nogen havde gået her tit

Rejsebrev-digt-fra-Ingrid-Houlind-Struer-2

vi var i en kirke og fik noget at se
det var der den Nikæakonsantinopolitanske trosbekendelse ble’ te’
så gik og gik og gik vi igen
der lå jo en moske li’ der hen’ –
uha den var fin og den var blå
og søjlerne var ikke ligefrem små
og billeder så smukke kunne vi se
igen måtte vi sige: hvordan kunne de det?

men jeg glemmer at få med
vi fik også frokost et sted
så skulle vi ud at gå en tur
for at se vandcisterne ved en mur
det var underjordiske rum med søjler på rad
hvor de ikke lave nye gad

Rejsebrev-digt-fra-Ingrid-Houlind-Struer-3

alle var genbrug fra et andet sted
man havde taget alle størrelser med
var de for korte kom en ekstra sten der på
de skulle jo op til loftet nå 
i vandet var der masser af fisk
så det var nok stadigvæk frisk'

Så kom vi til det store palads
hvor billederne havde førsteplads
det var noget med mosaik
og der var billeder med romantik
indrammet af fantastisk ornamentik
vi beundrer deres arbejdsteknik
men har her levet tigere og fabeldyr
det vores opfattelse af stedet fornyr

så gik vi til hippodronen og så
(det er der ikke noget der rimer på)
men blev hentet engang man var meget grisk
jo de forstod at samle på ting
som de sådan tog der rundt omkring
men stridsvognen som de fra Rom importered’
blev dog siden til Venedig levered’

Så mangled vi blot hjem at gå
sikke en dag – så meget vi så
og alle de indtryk gjorde os mætte
men benene blev også trætte
så vi endte med at gå i seng
efter en dag der var en smule streng

Rejsebrev-digt-fra-Ingrid-Houlind-Struer-4

3. dag

Der var tilbud om at køre med bus
og nogen tog med sådan li’ på en studs
vi så på sporvogne og lidt på trafik
og tænkte på i går da vi gik
– men vi blev nu ret gode til at gå
i hvert fald til at finde noget at sidde på

vi har lært at man ikke har set sig for
før man har sat sig ned
for der er huller eller måske glat
men fortove er jo også privat
vi kom til en kirke med forstue til
og det var der vi kikke vil
for der var billeder med historie i
og de fortællinger kunne Elof gi’
om deres kunstneriske skoling vi mangler viden
vi fatter ikke hvad de kunne for århundreder siden

Siden mødte vi den ortodokse mand
som forklarer  med begejstring kan
han fortalte inde han fortalte ude
og viste ikoner bagved en rude
og de aller smukkeste ikoner
som vi så da der kom lys i de kæmpe krystallysekroner

han gav dog et kæmpe gisp
da han hørte at Elof selv var bisp

men han talte dog lidt længe
det var som om vi til wc ku’ trænge

siden sad vi stille og fik en kop te
mens vi en dejlig udsigt ku’ se
og langs en kirkegård gå
hvor nogle sten havde hatte på

vi nåede ikke til fredagsbøn
der var noget galt med tidsplanens skøn
og vi mærkede der også på denne egn
kan ske at komme lidt regn

Rejsebrev-digt-fra-Ingrid-Houlind-Struer-5

4. dag

Truende himmel der var grå
men alligevel kan man sagtens gå 
så vi startede i Sultanens Palads
hvor der til ganske mange er plads
væggene var smukke med kakler på
men kakkelovnen var messing der var grå
jo lejligheden var da stor
der sku’ jo være plads til svigermor
hun havde vist meget at skulle ha’ sagt
om kvinderne der blev til sønnen bragt
men hyggen var nok svær at finde
der var hverken blomster eller møbler derinde

Rejsebrev-digt-fra-Ingrid-Houlind-Struer-6

udenfor var regnvejrsskyer
og et vandrende folk med paraplyer
nogen fik til wc trang
men hvor var dog køen lang

Nogen fik en sporvognetur
hvor vi stod som sild i et bur
jo den var ret så fuld
så ku’ man ikke falde omkuld

så kom vi på bazar
og så alt det vi mangler har
måske var det interessant
med en krone med en diamant

Vi så de mænd der slæbte afsted
så store sække de kunne ha’ med
og sækkevogne med kasser på
at de sled ku’ vi bare kikke på

Da vi skulle mødes var nogen væk
og jeg tror ikke de lavede gæk
– de var bare et andet sted
men vi kom da alle med

Vi sejlede over Bosporusstræde
mens der kom en smule væde
og da vi kom op i byen
kom der mere regn fra skyen
pg hjemad fik vi våde tæer
gor da var der virkelig strålende vejr
 godt at sporvognene var i gang
ellers kunne turen være blevet lang

Rejsebrev-digt-fra-Ingrid-Houlind-Struer-7

5. dag

Vi var nogen der med elevator ville
men den ville helst holde stille
gg helt ærlig
det var nu noget besværligt
men de fik os da fri
 og det ku’ vi li’
det er jo sådan noget der kan ske
og vi fik en dejlig frugtkurv for det

Så skulle vi ud at gå
skønt himmelen var noget grå
– vi har stadig ustadigt vejr
men sådan er det altså her

vi skulle med sporvogn endnu engang
og den her var ret så lang
tænk om alle folk skulle ha’ været med taxa
sikke endeløs kø hver eneste da’
nå men vi skulle over til en prinsesseø
så vi måtte stå i kø

Rejsebrev-digt-fra-Ingrid-Houlind-Struer-8

Fra båden kan man se hvor stor Istanbul er
de mange moskeer og minareter der 
store broer fra sted til sted
virkelig en storby der vil være med
vi sejled’ forbi så smukke øer
mange folk så ud som de havde været der før
skønt det stadig ku’ regne
kunne vi nyde de smukke egne 
slet ingen biler der drøner afsted
kun hestevogne vi kunne ta’ med
vejret var lunt skønt blæsten var hård
det mærkes ikke når i medvind man går

Rejsebrev-digt-fra-Ingrid-Houlind-Struer-9

– og jeg skal også lige sige at
jeg har altså set en enkelt kat
en der var rød – en der var grå
en mørk med hvide poter på
nogen var langhåret nogen var små
mon det var perserkatte vi så
– gaderne var krogede med huse af træ
nogle klared’ sig bedst når de stod i læ-
forretninger var ofte ganske små
og der var kun ganske få

langs stranden var bænke der ligned en bog
læste man ryglænet ku’ man blive klog
forfatterne havde deres billede på
skønt vi ikke kendte dem vi så

øen var smuk men vejret gråt
med solskin havde vi større glæde få’t

Rejsebrev-digt-fra-Ingrid-Houlind-Struer-9.2

6. dag

I dag skulle vi gå langt og længe
så til gå-tempo-nedsættelse kunne vi trænge
så var det til at have med at gøre
indtil vi med sporvogn kunne køre.
og automaten kunne Elof bruge
så vi kom gennem den lille luge
vi skulle hen at se 3 moskeer
eller måske flere
for med dagsration på 3
så vil de i flere årtier slå te’

Rejsebrev-digt-fra-Ingrid-Houlind-Struer-10

Vi så på kupler i flere moskeer
nu kan vi altså ikke holde styr på fler
men de kan os stadig imponeer
og vi bare ser og ser
– vi lærer at gå uden sko
og fødderne synes ideen er go
så måske ender det med til sidst
at mine fødder går hen og bli’r islamist

vi så en skulptur med en springende hest
med ham som i krigen klared’ sig best
men hvordan sad hesten på muren fast
vi håber ikke at limen brast

og vi har været på bazar igen
det er kæmpestort – men der er et men
der er hverken tombola eller fiskedam
det er nu en skam
det var som Vorbassemarked gange 50
det kan godt give lidt stress
og så hver eneste da’
tak skal I ellers ha’

Vi håber at næste dag der gryr
også bli’r fri for paraplyer

7. dag

Syvende dag
begyndte med foredrag
vi nød godt af Kirstens og Elofs viden
det gør vi for resten hele tiden

så gik vi en tur sådan hver for sig
og vi gik nok hver sin vej
armenske kirker vi så  så
og hvad vi ellers ku’ finde på
et malet får et underligt kræ
og den indvalide kvinde der krøb på sine knæ

og mænd der slæbte afsted
med alt det de kunne ha’ med

vi har gået hvor man i århundreder gik
og glimt af historien vi dermed fik
vi har mødt kulturen hos et andet folk
godt at vi også havde tolk
– vi har set det smukke de bygged engang
og følt historien har været lang
deres billekunst ku’ vi lære af
sådanne fliser vi kunne i køkkenet ha’

– allerede i lufthavnen mødte vi hende
den sorte burkaklædte kvinde

alle vor stuepiger var mænd
men de kunne da godt rede en seng

Nu er turen så næsten slut
og ingenting har vi fortrudt
Tak til de to som har fortalt så meget
om hvad det har sig drejet
og som har skabt et sammenhold
fra vi kom i samme fold

Tak til andre som har været med
til at flokken kom afsted
Tak til alle der har giver et smil
når vi lige trængte til hvil
Tak til jer alle at I er som I er
det giver hele turen værd

og tænk at vi er den generation der fik lov
at rejse i verden bare for sjov

Tak til alle fra

Ingrid Houlind og Arne Jørgensen

Rejsebrev-digt-fra-Ingrid-Houlind-Struer-12

Alle billeder er taget af Ingrid Houlind og blev sendt til Unitas Rejser i et hæfte som en del af rejsebrevet.Vi har scannet rejsebrev og billeder ind.

Se det originale rejsebrev