Skolerejser til Sydafrika med Unitas Rejser

Pak kufferten og tag på en fantastisk, oplevelsesrig studietur til Sydafrika. Oplev hvalerne boltre sig i vandet nær Cape Town, se de vilde dyr jage i nationalparkerne, mærk summen af liv og mennesker i storbyerne. Læg dertil Sydafrikas smukke natur, som omkranser landet og gør oplevelsen i Sydafrika endnu større.

På en rejse til Sydafrika vil I opleve den eksplosive udvikling, som landet har gennemgået i nyere tid. Sydafrika blev særligt kendt i forbindelse med afskaffelsen af apartheidstyret og valget af Nelson Mandela som præsident. Siden da har landet gennemgået en eksplosiv udvikling, som kulminerede med Sydafrikas værtskab for VM i fodbold i 2010.

Historien om Sydafrika er broget, men også fortællingen om den grimme ælling, der blev til en smuk svane. Et land, der oprindeligt var domineret af jægere, kvæghyrder og agerbrugere, men som under koloniseringen blev præget af undertrykkelse af de oprindelige folkeslag samt storpolitisk og økonomisk ulighed mellem sorte og hvide. I dag udgør Sydafrika et samfund, hvor sorte og hvide færdes på lige fod med hinanden, og hvor forskellige kulturer lever side om side med hinanden. Alle taler engelsk, selvom landet har 11 officielle sprog.

Vilde dyr på nært hold

På skolerejsen til Sydafrika kan I opleve det storslåede land fra sine bedste sider. Unitas Rejser hjælpe jer bl.a. med at komme ud på den populære Panorama-rute, som tager jer igennem nogle af de smukkeste steder i Sydafrika. Her vil I opleve et fantastisk naturrige med vilde dyr, savanner og tropiske græssletter. Turen tager jer bl.a. igennem Kruger-nationalparken, hvor I kan opleve Sydafrikas vilde dyreliv på tæt hold. Undervejs vil I være omgivet af fantastisk natur i form af eukalyptusskove, bananplantager og storslåede udsigtspunkter. I slutter af i den pulserende storby Durban, hvor I kan fordøje oplevelserne på en af de smukke hvide sandstrande eller med en omgang surfing.

Tag fat i os, hvis Sydafrika står på listen over jeres næste grupperejse. Vi hjælper. Vi skræddersyer rejsen efter jeres behov.

Vis mere Vis mindre
Tema
Transportform