Dag 1:
Afrejse fra København.
Dag 2:
Velkommen til Cambodia. Efter ankomsten til Phnom Penh bliver I mødt af vores lokale repræsentant, der vil køre jer til jeres hotel. Eftermiddagen bruges på at opleve byens puls.
Nyd evt. en Khmer middag på Mekong floden på en af de mange restaurantbåde.
Dag 3:
Morgenen starter med en tur til Tuol Sleng fængslet, hvor I får et glimt af de ødelæggende rædsler, der herskede under Khmer Rouge-regimet. Denne udflugt kan være hård kost for nogen, det er dog et vigtigt stykke af Cambodias historie. Bagefter er der udflugt til Choeng Ek, også kendt som Killing fields, der ligger lige uden for byen.
Frokosten spises på Friends Restaurant, som giver underprivilegerede gadebørn en mulighed for at få erfaring indenfor restaurationsbranchen. Maden er rigtig god og alt overskud geninvesteres i centrets aktiviteter.
Om eftermiddagen er der besøg på det kongelige palads, bygget i 1866 under Kong Norodom og Silver Pagoda, som er opkaldt efter sit flotte gulv, der er dækket med 5.000 sølvfliser. Efter turen, vil der være undervisninger i Khmer, hvor du kan lære nogle grundlæggende Khmer ord og få en snak med de lokale folk.
(M/F/-/)
Dag 4:
I starter dage tidligt og turen går til Sambor Preikuk. I kører ud af den pulserende storby og igennem smukke rismarker og lokale landsbyer, hvor I kan opleve den traditionelle livsstil på landet. Undervejs stopper I kort på Skuon rastepladsen, hvor den lokale specialitet er stegte fugleedderkopper og andre kryb.
Ved ankomsten til Sambor Prei Kuk, får I frokost på en lokal restaurant, og herefter besøger I ruinerne. Sambor Prei Kuk ruinerne blev bygget under Chenla Kongeriget imellem det 6. og 7. århundrede. Ruinerne er spredt ud over et stort område og Sambor Prei Kuk har meget få besøgende. I vil besøge de tre vigtigste templer: Prasat Sambor, Prasat Tor og Prasat Ja Puon til fods og nyde de smukke ruiner i skovens stilhed.
Herefter møder I de familier, som I skal bo hos på jeres homestay og I kan nu starte jeres kulturelle fordybelse.
Overnatning hos værtsfamilien.
(M/F/A/)
Dag 5-9:
Byggeprojektet starter, og I har to muligheder:
- Byg et toilet
- Byg et lille hus
Om morgenen mødes I med den lokale koordinator, som vil fortælle jer om projektet og det arbejde, der skal gøres. Han vil introducere jer til familien og forklare jer om arbejdet. I vil ligeledes få hjælp fra lokale håndværkere og lokalbefolkningen.
Jeres primære opgaver vil være at save, måle, mejsle og hamre. Der vil være en lokal frokost på arbejdspladsen.
Udover at bygge hus, kan I senere på eftermiddagen også hjælpe med at lave en køkkenhave, grave jord, plante hvidløg, chili og morning glory (en slags spinat).
Dagsprogram:
7:00-08:00 Morgenmad
9:00-12:00 Arbejde med projektet
12:00-13:30 Frokost og hvile
13:30 -15:30 Arbejde med projektet
15:30 -18:30 Aktiviteter med de lokale og de nærliggende landsbyer
18:30 til 19:30 Middag
Om aftenen efter endt arbejde kan I sammen med de lokale unge spille fodbold på den lokale skole, deltage i engelsk undervisning eller besøg i lokale folks hjem.
Overnatning hos værtsfamilien.
(M/F/A)
Dag 10:
Formiddagen bruges på at afslutte projektet.
Om eftermiddagen vil der være ”housewarming” med de lokale folk og de nye husejere. I løbet af arrangementet kan I lytte til munke, der messer alt imens I giver dem små gaver. Familien vil takke dig for jeres venlige hjælp og munkene vil velsigne jer med vievand fra den traditionelle Jasmine blomst for lykke, godt helbred og et langt liv.
Der tages afsked med de lokale og jeres værtsfamilier, og herefter kører I til Siem Reap, hvorfra der flyves retur til Danmark.
Det er muligt at forlænge rejsen med ophold i Siem Reap.
(M/F/-/)


