Studietur til Sri Lanka m. homestay

Rejsebeskrivelse

En uforglemmelig studietur til det eksotiske Sri Lanka i det Indiske Ocean kan blive til virkelighed for jer. Sri Lanka byder på smukke, hvide strande, velduftende te plantager, adventure og action, regnskov og et rigt dyreliv. Vi har sammensat en tur, der byder på trekking i junglen, homestay i lokal landsby, undervisning af lokale skolebørn og safari i en af nationalparkerne.

Dette er en dannelsesrejse for såvel elever som lærere.

Vi skræddersyr altid studierejsen efter jeres ønsker og behov. Nedenstående pris er derfor blot et eksempel på hvad rejsen kan koste.

Vores rejsekonsulenter sidder klar til at tage en dialog om netop jeres studietur. 

Print Tip en ven


Send side til ven







Program og praktiske oplysninger

  • Programforslag

    Nedenfor ser du hvordan et program for en studierejse til Sri Lanka kan se ud. Her er blot tale om et forslag, idet vi altid tilpasser programmet efter gruppens ønsker.

    Dag 1
    Afrejse fra København om morgenen med ankomst i Colombo omkring midnat. I bliver hentet i lufthavnen og kørt til hotellet.
    (-/-/-)

    Dag 2
    Jeres guide møder jer på hotellet og kører med på den 3 timers bustur til Kithulgala. Kithulgala er en lille by, der ligger øst for Colombo. Området er et af vådeste områder på Sri Lanka og er to gange årligt ramt af monsunen. I kommer til at bo tæt på Kelani River midt i regnskoven, hvor der er god mulighed for river rafting, trekking, cykling og andre aktiviteter.
    Om eftermiddagen er der mulighed for white water rafting på flere niveauer alt efter ønske og erfaringsniveau. Vi griller ved bål om aftenen. Overnatning i guesthouse.(-/F/-)

    Dag 3
    Efter morgenmaden forsætter I på trek i regnskoven. Turen varer ca. 4-5 timer og ruten er ca. 10 km. Der vil være mulighed for at bade i en naturlig ferskvandspools i regnskoven. Efter at I er checket ud af hotellet, kører I med bus til Nuwara Eliya med stop for frokostpause undervejs. Turen tager ca. 2,5 time. Vi besøger I en te plantage og oplever hvordan hele processen foregår lige fra plukke arbejdet i marken til klargøringsprocesserne på fabrikken. Der arrangeres en te- plukker konkurrence for gruppen. Efter ankomst til hotellet er resten dagen til fri disposition.
    (M/F/A)

    Dag 4
    Når I har spist morgenmad og checket ud af hotellet, venter en køretur på ca. 4,5 time til Thanamalwila. Undervejs gør I stop i Ella, hvor I besøger ”Little Adams Peak”. Om eftermiddagen ankommer I til Thanamalwila,som ligt langt fra storbyens larm og stress. Der er mulighed for en vandretur, hvor I bla. bestiger et tempelbjerg og nyder den flotte udsigt over området. Om aftenen er der tid til forberedelse til næste dags undervisning på den lokale skole . Der overnattes i homestays hos de lokale.
    (M/F/A)

    Dag 5
    Formiddagen starter med at I skal undervise i to timer på den lokale skole. Herefter er følgende på programmet:

    • Besøge munke i det lokale tempel
    • Deltage i forskellige dagligdagsaktiviteter i landsbyen, som f.eks:
    • Spille lokale instrumenter
    • Lærer hvordan man binder en sarong
    • Deltager i madlavning sammen med de lokale beboere 

    Overnatning hos lokale -  homestay
    (M/F/A) 

    Dag 6
    Formiddagen foregår igen med undervisning på den lokale skole. Efter endt undervisning skal I lære at spille cricket sammen med eleverne. Om eftermiddagen skal I på safari. I bliver hentet i jeeps og kørt ind i Yala junglen, hvor der er mulighed for at se elefanter, bjørne, leoparder, krokodiller, bøfler, aber og mange andre dyr. Yala National Park er den næststørste safari Park på Sri Lanka. I parken er der tidligere blevet filmet til mange naturprogrammer på både National Geographic og Discovery Channel. Parken er berømt for  største koncentration af leoparder på Sri Lanka. Efter safarituren er aftenen er til fri disposition. Overnatning på hotel.
    (M/F/A)

    Dag 7
    Check ud af hotellet efter morgenmaden og sæt jer i bussen, for at køre 3 timer syd på til Tangalle. Stedet er kendt for at være en af de bedste strande på Sri Lanka og har de mest fantastiske sol op- og nedgange. Efter check in på hotellet er resten af dagen til fri disposition
    (M/F/A)

    Dag 8
    Turen går i dag til Colombo, som er ca. 3 timers kørsel væk. På vej dertil besøger I blandt andet:

    • Kystområdet i Koggla, der byder på nogle af de bedste strande på øen.
    • Galle Dutch Fort (UNESCO)
    • Community Tsunami Museum
    • Skildpadde projekt for bevaring af bestanden

    Ved ankomst til Colombo er der arrangeret en guided rundtur i byen . I får indblik i byens historie som tidligere koloni og besøger en af byens shopping arkader samt meget mere. Sidst på aftenen bliver I kørt til lufthavnen, for at flyve hjem til Danmark.
    (M/F/A)

    Dag 9
    Ankomst til København om formiddagen.

    Flodpram

    Colombo By

     

    Elefant der bader

    Kvinder der arbejder i te plantagen

     

    Elefant der leder efter føde

    Gruppebillede fra skolen

    Lille pige bliver fulgt i skole

    Lokale fiskere

    Fiskerbåde der er klar til at sejle ud

  • Aktiviteter

    Mulighederne er mange og hvis I har specielle ønsker, så er det blot at spørge.
    Et par forslag kunne være:

    • Safari
    • Trekking
    • Homestay
    • Dykning
    • Te produktion
    • Frivillig (Undervise i den lokale skole, hjælpe til på projekt om havskildpadder mm.)

    Flere aktiviteter er sæson bestemt, men spørg din rejsekonsulent om, hvad der er muligt i den periode I rejser.

  • Indkvartering

    Indkvartering sker efter jeres ønsker og indhold på studierejsen. Vi kan hjælpe med både hostel, hotel eller noget helt tredje, alt efter hvad der passer ind i jeres ønsker og budget. På denne tur vil I både overnatte i guest house, som er af simpel standard uden a/c, homestay under mere primitive forhold hos lokale familier og gode turistklasse hoteller.

    Såfremt I har andre ønsker, så sidder vores rejsekonsulenter klar til at rådgive jer.

  • Priseksempel

    Priseksempel på en studietur til Sri Lanka

    Pris pr. person v/ 25 personer fra kr. 9.595,-

    Prisen inkluderer:

    • Transport med fly fra København til Colombo med et flyskifte undervejs 
    • Pt. kendte flyskatter og afgifter
    • 8 overnatninger
    • Indkvartering i flersengsværelser
    • Måltider som beskrevet i programmet. ***standarden kan variere undervejs***
    • A/C bustransport som nævnt i programmet
    • Engelsk talende guide
    • 2 flasker drikkevand pr. person pr. dag i bussen
    • Bidrag til rejsegarantifonden

    Prisen inkluderer ikke:

    • Enkelt- og dobbeltværelser
    • Drikkevarer 
    • Visum
    • Entreer 
    • Drikkepenge til chauffør og guide
    • Forsikringer
    • Evt gebyr for fotografering, roomservice, internet, vaskeri, telefonopkald

    Vi gør opmærksom på, at de nævnte priser er uafhængige af det viste programforslag her på siden.

    Få tilbud
  • Praktisk information

    Måltider
    De inkluderede måltider er hver dag markeret med M = morgenmad, F = frokost og A = aftensmad. Er måltidet ikke inkluderet, markeres dette med -

    Vaccinationer
    Vi anbefaler at kontakte egen læge, Seruminstituttet eller Rejsemedicinsk Klinik i Aarhus eller Odense cirka 30-40 dage inden afrejse.

    Pas og visum
    Alle rejsende skal have eget pas, som er gyldigt mindst seks måneder efter hjemkomsten fra Sri Lanka.

    Visum kan søges her: http://www.eta.gov.lk/slvisa/.

    Drikkepenge
    I mange lande er der en kultur for at betale drikkepenge til lokale guider og chauffører i løbet af rejsen. Dette er IKKE inkluderet i prisen.
    Derudover kan der være en kultur for at betale drikkepenge på for eksempel restauranter, som man bør følge og respektere.

    Generelle betingelser
    Rejsen er underlagt Unitas Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

    Forsikring
    Skole og ungdomsrejseforsikring dækker bl.a. lægehjælp, hospitalsindlæggelse, krisehjælp, hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse af forældre ved alvorlige uheld eller hjemkaldelse ved alvorlig sygdom i nærmeste familie samt giver adgang til 24 timers nødtelefon, hvor der er dansk lægevagt og krisepsykologer.

    Vær opmærksom på at der kan være egenbetaling på lægehjælp og sygehusindlæggelse efter overgang til det ”Blå kort”, hvis man ikke har tegnet særskilt rejseforsikring.

     

Kina

Studietur til Beijing m. homestay

Fra kr. 7.380 Læs mere
Cambodia

Studietur til Cambodia m. homestay og frivilligt arbejde

Fra kr. 9.990 Læs mere
Filippinerne

Studietur til det nordlige Filippinerne m. frivilligt arbejde

Fra kr. 9.960,- Læs mere
Filippinerne

Studietur til det sydlige Filippinerne m. frivilligt arbejde

Fra kr. 11.980 Læs mere
USA

Studietur til Lancaster og New York

Fra kr. 7.095,- Læs mere
Tanzania

Studietur til Zanzibar m. frivilligt arbejde

Fra kr. 7.995 Læs mere

Medlem

Top