Studietur til Wien

Af Unitas Rejser

Rejsebeskrivelse

Wien er en overset destination for studierejsen for skolen. Den østrigske hovedstad emmer af historie, klassisk kunst og musik. Det er som at træde ind i en romantisk film, hvor eleverne kan dykke ned fortidens og nutidens mesterværker i en kulisse, som er svær ikke at forelske sig i. En studierejse til Wien er oplagt uanset om det er hele skolen eller linjefagsture for kunst-, kultur-, musik-, arkitekt- eller historieholdet. Mulighederne er uendelige i denne smukke hovedstad fra kejsertiden.  

Besøg Schönbrunn slottet, sejl en tur i Hinterbrühel Seegrotte, nyd Wien og roen på Donau, besøg den jødiske historie, Den Spanske Rideskole eller shop i den flotte Innenstadt og husk endelig at smage den ægte chokolade-klassiker: Sachertorte.

Med mange daglige afgange fra Kastrup til Wien, kan vi finde de rette tider til den bedste pris for jeres studierejse uanset længden på rejsen. I kan nå meget på kort tid, og der er rigelig af seværdigheder til at opholde sig i ugevis i Wien. De fleste seværdigheder er mulige at nå på gå ben, ellers er man hjulpet godt af den veludbyggede infrastruktur, som Wien også er kendt for. 

Vi skræddersyr altid rejsen efter jeres særlige ønsker og behov. Nedenstående pris er derfor blot et eksempel på, hvad rejsen kan koste. Vores rejsekonsulenter sidder klar til at tage en dialog om netop jeres studietur.

Print Tip en ven


Send side til ven







Program og praktiske oplysninger

  • Programforslag

    Nedenfor ser hvordan et program for en studierejse til Wien kan se ud. Her er blot tale om et forslag, idet vi altid tilpasser programmet efter jeres ønsker. De nævnte priseksempler er pr. person ved 20 deltagere.

    Dag 1
    Kl. 08.00   Mødetid i Kastrup
    Kl. 12.00   Ankomst til Wien. Lokaltransport til jeres hostel i centrum af byen.
    Kl. 15.00   Byvandring, i den centrale by

    Dag 2
    Guide byrundtur i bus og med besøg på bl.a. slottet Schönbrunn med den storslåede slotspark (kr. 320,-)

    Dag 3
    Halvdags udflugt til Hinterbrühel Seegrotte (kr. 320,-)
    Besøg på det jødiske museum

    Dag 4
    Heldagsudflugt til Wachau inkl. sejltur på Donau (kr. 620,-)

    Dag 5
    Check ud fra jeres hostel, hvor bagagen kan blive til jeres afrejse
    Dagen til fri disposition, besøg på musik- eller kunstmuseum
    Kl. 16.00 afgang fra hostel til lufthavnen
    Kl. 22.00 hjemkomst til Kastrup 

    Besøg Albertina museet og oplev smuk tegnekunst på studieturen til Wien, Østrig. Unitas Rejser

    Den Spanske Rideskole byder på smukke hvide lipizzaner heste. Studietur til Wien. Unitas Rejser

    Wiens smukke skyline med Donautårnet. Studietur til Østrig. Unitas Rejser

    Schönbrunn slottet med omkringliggende park og zoo. Studietur til Wien. Unitas Rejser

    Nyd Wien i 60 meters højde i kæmpe pariserhjulet på studieturen til Wien. Unitas Rejser

    Sejl til Wachau-dalen via Donaufloden. En smuk oplevelse. Unitas Rejser

  • Aktiviteter

    Slottet Schönbrunn: Omkringliggende park og zoo
    Dette fantastiske sommerslot ligger kun seks kilometer fra Wien centrum, og det er uden tvivl et besøg værd. Slottet var tidligere hjem for Østrigs regent. Slottet er omgivet af en overdådig slotspark, hvor I kan finde vej igennem en gammel labyrint fra det 18. århundrede eller besøge verdens ældste zoologiske have. Rejs tilbage i tiden og få en rundvisning inde i slottet.  

    Det Jødiske Museum
    Den jødiske livsstil har gamle traditioner i Wien. Udforsk den jødiske historie på det jødiske museum i Wien. Her får du indsigt i det jødiske liv, historien om det jødiske Wien, som fører dig fra nutidens jøder tilbage til fortidens jøder.

    Kæmpe pariserhjul
    Oplev smukke Wien fra 60 meters højde.

    Donautårnet
    Donautårnet er Østrigs højeste bygning med sine 252 meter. Gå 776 trin til udkigsplatform eller tag ekspreselevatoren på 36 sekunder og nyd udsigten over Wien.

    Citybike
    Oplev Wien på to hjul enten med guide eller på egen hånd. Det er en enestående mulighed for at se alt byens smukke arkitektur. 

  • Linjefag

    KUNST, DESIGN OG HÅNDVÆRK

    Albertina Museet
    Besøg Albertina museet, som har en fantastisk samling af tegnekunst og grafik. Kunstsamlingen er verdens største, går helt tilbage til 1400-tallet og består af mere end en million blade. Få en guide-tur tilpasset skolegrupper, hvor I til sidst har mulighed for at deltage i en workshop og lave jeres egne mesterværker.  

    NATURFAG, SCIENCE OG FYSIK

    Hinterbrühel Seegrotte
    Hinterbrühel Seegrotte er en tidligere gipsmine. Siden nedlæggelsen er der strømmet mere end 20 millioner liter vand igennem grottens tunneller og gange. En labyrint af grottekorridorer og –sale fører dig til Europas største underjordiske sø. Få en bådrundtur i søen og oplev dette fantastiske naturfænomen. 

    Wachau inkl. sejltur på Donau
    Tag på en heldagsudflugt, hvor i sejler til Wachau-dalen via Donaufloden, hvilket i sig selv er en oplevelse. Wachau-dalen er kendt for sine flotte landskaber og er registreret på UNESCO’s verdensarvsliste.

    RIDESPORT

    Den Spanske Rideskole
    Oplev fantastisk hestekunst på smukke hvide lipizzaner heste på Den Spanske Rideskole, som ligger nær Hofburgkomplekset. Det er en meget elegant oplevelse. Det er også muligt at overvære det daglige morgenarbejde på rideskolen eller besøge Lipizzaner museet, som fortæller historien om de berømte kridhvide heste.

  • Priseksempler

    Vi skræddersyr altid rejsen efter jeres særlige ønsker og behov. Nedenstående pris er derfor blot et eksempel på, hvad rejsen kan koste. Vores rejsekonsulenter sidder klar til at tage en dialog om netop jeres studietur.

    Priseksempler på en studietur til Wien

    Med bus
    Pris pr. person v/50 personer fra kr. 1.845,-

    Prisen inkluderer

    • Transport med bus Danmark - Wien t/r
    • 3 overnatninger på hostel 

    Afrejse fra Danmark søndag og ankomst til Wien mandag morgen. Hjemrejse torsdag med hjemkomst fredag. 

    Med fly
    Pris pr. person v/20 personer fra kr. 2.495,-

    Prisen inkluderer

    • Transport med fly Kastrup – Wien t/r
    • 4 overnatninger på hostel
    • Indkvartering i flersengsværelser med bad/wc
    • Morgenmad
    • Bidrag til rejsegarantifonden

    Priserne inkluderer ikke

    • Enkelt- og dobbeltværelser
    • Forplejning ud over morgenmad (madpakke kr. 35/dag, aftensmad kr. 80/dag)
    • Guider og aktiviteter
    • Forsikringer

    Vi gør opmærksom på, at de nævnte priser er uafhængige af det viste programforslag her på siden.

    Forsikring
    Skole og ungdomsrejseforsikring dækker bl.a. lægehjælp, hospitalsindlæggelse, krisehjælp, hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse af forældre ved alvorlige uheld eller hjemkaldelse ved alvorlig sygdom i nærmeste familie samt giver adgang til 24 timers nødtelefon, hvor der er dansk lægevagt og krisepsykologer.

    Vær opmærksom på at der kan være egenbetaling på lægehjælp og sygehusindlæggelse efter overgang til det ”Blå kort”, hvis man ikke har tegnet særskilt rejseforsikring.

    Få tilbud
  • Indkvartering

    Indkvartering sker efter jeres ønsker og indhold på studierejsen. Vi kan hjælpe med både hostel og hotel, alt efter hvad der passer til jeres behov og budget. Indkvarteringen foregår altid i sikre og trygge områder med så central beliggenhed som muligt. I vil oftest blive indkvarteret i flersengsværelser. Vores rejsekonsulenter sidder klar med den bedste rådgivning, så I får det bedste til prisen.

    Unitas Rejser har samarbejde med mange forskellige hostels i Wien, som er egnede til større eller mindre grupper. 

Kort

Spanien

Studietur til Barcelona

Fra kr. 2.145 Læs mere
USA

Studietur til New York

Fra kr. 4.995 Læs mere
USA

Studietur til San Francisco

Fra kr. 6.395,- Læs mere

Medlem

Top