ADVENTURE OG FRILUFT
Dare Activity Center:
Besøg dette sjove aktivitetscenter som har specialiseret sig i at lave teambuilding for grupper. Her kan prøves lige fra Paintball, ATV, gummibådsrally, human bordfodbold, klatring til forhindringsbaner, vildmarksbade og sauna samt skovmandsdyst og meget mere.
Fort Østerlund
Er I til fart over feltet og udfordringer, så besøg Fort Østerlund, hvor I kan komme på prøve i at bygge en tømmerfløde, en bro, rykke jeres grænser på vandforhindringsbane, Paintball og meget andet.
Kanosejlads:
Silkeborgsøerne er mange og der er muligt at tage på tur i kano enten i nogle timer eller for en hel dag. Læg til grund og hold pause i det fri langs Gudenåen og oplev den smukke natur fra søsiden.
Mountainbike eller cykeltur
I bl.a. Silkeborg - Danmarks outdoor hovedstad - kan det nemt arrangeres at lave en mountainbiketur i en af de mange bakkede skove, som ligger rundt omkring Silkeborg eller en cykeltur ud i områdets smukke natur.
HISTORIE
Den Gamle By:
Tag tilbage i tiden, og mærk hvordan det var at leve i Danmark fra før år 1900 og op til 1970érne. Det er muligt at komme på et undervisningsforløb, som kan bruges i det faglige. Museet er et levende museum, så man kan opleve hvordan folkene begik sig i deres dagligdag og arbejdsdag.
Fregatten Jylland:
Fregatten Jylland er et krigsskib som blev bygget i 1860 med 3 master og 44 kanoner. Skibet ligger til havn i Ebeltoft og er nu et museumsskib som kan besøges året rundt.
Horsens Statsfængsel:
Gå på gangene og i cellerne og mærk hårene rejse sig, når man tænker på at her boede fangere fra 1853 og 153 år frem, indtil 2006. Fængslet er i dag et museum med interaktive videoer og opgaver. Her vil man få masser af viden, mens man bevæger sig rundt på de fleste etager.
KUNST /DESIGN/ HÅNDVÆRK
Aros:
Tag på Aros kunstmuseum og oplev kunst i alle afskygninger. Nogle af mussets samlinger er faste. B.la. den kæmpestore dreng der er lavet ud at støbt glasfiber. På Aros er der mulighed for at få et undervisningsforløb ind, så det kan bruges som et led i undervisningen. Når man besøger Aros er det også et must at gå helt op på tagetagen og tage turen rundt i regnbuen, hvor man får den fulde udsigt ud over fantastiske Aarhus.
Kunstmuseet Silkeborg Bad samt den glemte kæmpe i skoven:
Besøg Silkeborg Bad og få den gamle historie om hvordan en badeanstalt og kurbad lå her for over 100 år siden. Stedet bliver i dag brugt til museum og kunstgalleri både inde og ude. Gå bl.a. på opdagelse i skulpturparken, hvor du kan opleve spændende og sjove skulpturere. Gå en tur i området og smag på friskt koldt vand fra Arnakkekilden. Som led i undervisningen kan et besøg her skabe rammerne om en lærerig skoledag. Når I besøger Silkeborg bad siges det at der i nærheden gemmer sig en af de glemte kæmper i skoven. Kunstneren Thomas Dambo har gemt flere kæmper rundt om i Danmark, nogle er sværere at finde end andre. Kæmperne er bygget i genbrugstræ, hvor kunstneren gerne vil vise at affald kan være meget mere end et stort problem.
Museum Jorn:
Museet som består af over 5.500 kunstværker som Asger Jorn donerede fra mellem 1953 og til 1973. Musset indeholder ikke kun kunstværker af Asger Jorn, men også mange kunstnere fra Cobra-bevægelsen. Andre kunstværker er også at finde, som Asger Jorn blev inspireret af. Der er mulighed for åbent værksted, hvor man har mulighed for at udfolde sine kreative evner. Desuden er der mulighed for at deltage i workshops og blive introduceret for historien om Asger Jorn som en del af et undervisningstilbud.
Museum Silkeborg:
Museum Silkeborg er et museum som byder på alt fra Silkeborgs historie, arkæologi, oldsager, Blicher, papirfabrikkens historie og moselig. Besøg Museum Silkeborg og se og hør historien om Tollundmanden, gå på opdagelse i vikingetiden, jernalderen m.fl. Det er muligt at gå på fabriksvandring i papirfabrikken eller tage høre om den kolde krig m.fl. som et link til undervisningen.
Moesgaard Museum:
Når det handler om fortidens og nutidens mennesker, så er der på Moesgaard museum alt du skal vide om det. Der er mage interaktive muligheder som man kommer rundt og udstillingerne er mange. Udstillingerne skifter nogle gange om året. Det er også muligt at booke et undervisningsforløb i mussets udstillinger.
NATURFAG
Cheminova:
Få et indblik i fabrikken som arbejder med kemiske plantebeskyttelsesmidler, hvor der er tænkt på sikkerhed, kvalitet og miljøet. Cheminova producerer primært kemikalier til landbrug, b.la. til bekæmpelse af ukrudt, insekter og svampesygdomme.
Klimatorium:
Vores klima er ekstrem vigtig og det er noget vi er nødt til at forholde os til i forhold til fremtiden. Bliv klogere på hvordan vores klima hele tiden forandre sig, og vær med til at starte en debat om hvordan vi i fremtiden kan blive bedre til at passe på vores klima.
Naturkraft:
Oplev naturens vilde sider. Der kan være ting som man ikke tænker over til daglig, hvorfor tingene er som de er. Men her kan I gå på opdagelse i den vestjyske natur, hvor I vil blive mere bevidste om bæredygtighed og klima. Oplev bl.a. hvordan en vesterhavsstorm føles, eller test din balanceevne, brug din lugtesans eller gå på opdagelse indenfor i de forskellige kupler, som byder på masser af udstillinger om bla. Livets træ og mennesket. Alt sammen er noget som kan bruges i faglig sammenhæng, f.eks. biologi, geologi og kulturhistorie.
Randers Regnskov:
Vil I gå på opdagelse i tropisk klima og opleve alverdens dyr fra mange dele af verden. Der er dyr fra Sydamerika, Afrika og Asien, som findes under de 3 kupler. Hvis du tør kan du gå ind i slangetemplet, eller se om du kan finde Nemo i en af de flotte akvarier. Det er muligt at flytte undervisningen ud af Jeres klasseværelser og få levende undervisning.
Ole Rømer Observatoriet:
En oplevelse i astronomiens verden. Læg Jer godt til rette og se nogle af de mange stjernebilleder i observatoriets kuppel. Hør om planeter, og kig i observatoriets stjernekikkert og se om du kan få øje på dit eget stjernetegn på himmelen, eller en af de mange planter som er 1000 vis af lysår væk.
Steno Museet:
På Steno museet er science og mennesket i centrum. Bliv klogere på epidemier igennem tiderne og udvikling af sundhedssystemet, eller hør om kroppen og kropsidealer og meget mere.
TEKNIK
B & O:
Bang og Olufsen har hovedsæde i Struer – lydens by. B & O er den danske virksomheden som siden 1925 har leveret TV, højtalere og musikanlæg til mange danske hjem. I dag er koncernen nået ud til 70 forskellige lande. Besøg museet og få en rundvisning og fortælling om radio- og tv-branchen gennem tiderne.
VANDSPORT
Kabelbanen – Hvide Sande:
Er I til fart over feltet og vand, så er dette det helt rigtige sted at slå sig løs, hvis I vil prøve at stå på wakeboard eller vandski. Kabelbanen kan trække 10 personer ad gangen og alle kan være med.