Rejser til England
Af Unitas RejserEngland er meget mere end pulserende storbyliv i London, skoleuniformer, ’fish and chips’ og det verdensberømte kongehus. Landet byder også på fantastisk natur og skønne kyststrækninger, små landsbyer, hvor husene ligger på række i bedste miss Hyacinth-stil og en historie, der har sat sine tydelige spor.
Englændernes forfædre har sat deres tydelige spor med jordvolde, gravhøje og stencirkler, hvoraf Stonehenge er den mest kendte. Det ligger i det sydlige England, som også kan prale af varme fra Golfstrømmen, der strømmer gennem den engelske kanal og lokker englændere til sol, palmer og badestrande. Drag nordpå i retning mod den skotske grænse, hvor flere nationalparker i sig selv rummer nok til en ferie med de fantastiske bakkede landskaber. Vælger du herfra at tage sydpå til Midt- og Østengland, vil du møde snavsede industribyer og et varieret udbud af seværdigheder, landsbyer og natur, for til sidst at ende i London, som er indbegrebet af åbenhed og imødekommenhed i et multietnisk samfund.