Rejser til Færøerne
Af Unitas RejserDe 18 øer ligger mellem Norge og Island. Ubeskyttede og modtagelige over for vejrgudernes nådesløshed. Vi er midt i Atlanterhavet, som kaster sine utæmmede bølger mod klippevæggen, og som nogle steder rejser sig flere hundrede meter næsten lodret op. De skiftende vejrfænomener er karakteristiske for Færøerne, og de er med til at danne det kontrastfyldte land, hvor storm og nedbør får frit spillerum, og hvor man altid må have en plan B.
Det er betingelserne, når man færdes i landet. Til gengæld er naturen her så storslået, at det kan tage pusten fra enhver. Frodige dale med hyggelige bygder, fjelde med brægende får, klippeskær med skrig fra tusindvis af søpapegøjer og vandfald, der overraskende springer ud af et hul i klippevæggen.
Traditionerne holdes i hævd med kædedans og sagaer fra gamle dage. Folkeslaget møder udenlandske gæster med imødekommenhed og gør sig let forståelig, da alle taler det danske sprog. Der er desuden masser af historie, kunst og kultur at finde på Færøerne. Besøg et af dine mange museer og få et godt indtryk af livet, som det var engang. Færøerne er en oplevelse, I bør give jer selv.
Kontakt os og vi vil være behjælpelige med råd og vejledning til din sogne- eller skolerejse.