ADVENTURE OG FRILUFT
Udflugt i de irske natur
Dublin byder på mange udflugter, hvor man kommer helt tæt på den barske irske natur, som består af det vilde Atlanterhav, store bjergkæder, klipper og et vejr, man ikke ser så ofte i Danmark - og netop derfor er de irske landskaber velanvendte i kendte film- og tv-produktioner, som blandt andet den populære serie, Game of Thrones.
Dagsudflugt til Cliffs of Moher og Galway City
Tag på en dagsudflugt til de store havklipper, Cliffs of Moher, der pryder det irske landskab. Undervejs kommer I forbi Galway City, som er kendt for sin farverige bymidte med caféer og livemusik.
BOLDSPORT
Stadium Tour
Tag på rundvisning på Croke Park. Et af de mest historiske og moderne stadioner i verden med plads til 82.300 tilskuere. Følg med guiden, som fortæller historien og viser jer ned i omklædningsrummet, gennem spillertunnelen og tag plads i VIP-området. I vil også komme op det øverste niveau og se stadionet fra fugleperspektiv.
Varighed: ca. 80 min.
BOLDSPORT
Gaelic games
Gaelic football og hurling er Irlands nationalsportsgrene. Prøv kræfter med begge holdspil. Gaelic football er en blanding af fodbold og rugby. Hurling spilles også på græs og er en slags hockey, hvor der spilles om en lille bold. Hver spiller har sit eget bat.
DANS
Irsk musik og dans
Irsk musik og dans når det er bedst! Huset er styret og organiseret af irere, som ikke kan få nok af irsk musik og dans. Der er forskellige shows og dygtige kunstnere. Bestemt et besøg værd.
GASTRONOMI
Besøg en chokoladefabrik
På denne chokoladefabrik lærer I om chokoladens historie og fabrikkens egen historie. I ser forskellige chokoladetyper, får rundvisning, og til sidst lærer I dekorationsteknikker og skal selv dekorere jeres egne chokolader.
Farm to fork
Tag på en farm to fork tur. Beøg Irlands ældste arbejdende mel-mølle og bag dit eget brød. Oplev også produktion af gedeost og æblecider.
HISTORIE
Interaktiv udstilling om vikingerne og middelalderen
Tre udstillinger på én gang, hvor I selv er aktive og lærer en masse. Besøg udstillingen om vikingerne i Dublin; hop i et vikingekostume, besøg et vikingehus eller lær at læse runer. Træd ind i middelalderen og lær om forbrydelse og afstraffelse, gå ned ad den travle middelaldergade og glem ikke at stikke tiggeren en skilling. På udstillingen ”history hunters” ser I våben, skeletter og kort fra vikingetiden og middelalderen. Til sidst kan I teste jeres nye viden med ”Time Detectives”.
Rollespil om gamle dage
En historisk borg, hvor skuespillere i flotte, gammeldags kostumer med små rollespil fortæller om gamle dage. Besøget tager cirka en times tid. Tag turen dertil i tog langs kysten ved Dublin bugt.
Besøg et fængsel
Besøg et af de største tidligere fængsler i Europa. I finder under besøget en stor udstilling om fængslets historie, og turen omfatter også et audio visuelt show.
Området Wicklow
Wicklow byder på skøn natur og mange seværdigheder. Besøg eksempelvis de mange velanlagte og plejede haver i Powerscourt Gardens.
Som kontrast til det meget pæne kan vi foreslå en tur til Sally Gap, som er en vildmark i højlandet. Naturen er helt speciel og betagende her, og dyr færdes frit omkring. Turen kan tages med eller uden guide.
De fantastiske gravhøje i Newgrange er en tredje mulighed. De blev bygget af sten cirka 3.200 år f.Kr. og man kan blive forundret over, at de dengang havde evner til at lave sådanne konstruktioner. Som tiden er skredet frem, har gravhøjene også været brugt som et astrologisk, religiøst og ceremonielt sted alt efter, hvilken overbevisning man havde på den pågældende tid. Der er kun guidede ture på stedet. I området taler de det helt specielle sprog, gælisk, og alle vejskilte står skrevet på både gælisk og irsk.
Dagsudflugt med selvvalgt fokuspunkt
På denne guidede tur kan I selv vælge, hvad turens faglige fokus og vinkel skal være: Litteratur, vikinger, floder, gemte steder, videnskab, historisk eller legender og fortællinger. Mulighederne er mange. Turen varer ca. 3 timer.
KULTURMØDE OG SKOLEBESØG
Trinity College
De studerende giver jer på rundvisningen indsigt i både historie, arkitektur og berømte studerende på stedet gennem tiden. I besøger også Old Library og Book of Kells.
MEDIE, FOTO OG JOURNALISTIK
Dublin Writer’s Museum
På museet er der udstillet bøger, breve, portrætter og personlige genstande fra berømte forfattere fra Dublin inden for de sidste 300 år. Det er muligt at få en guidet tur eller digital audio guide, hvor man kan tage turen rundt i eget tempo.
MUSIK, TEATER OG SCENEKUNST
Undervisning i bodhran og tin whistle
På dette lille kursus lærer I at spille på den lille irske fløjte og den specielle irske gedeskindstromme. Det er sjovt, afslappende og sætter fokus på samspil.
NATURFAG, SCIENCE OG FYSIK
The Sealife Centre
Ligger I byen Bray cirka 20 kilometer fra Dublin centrum. Tag med ned i dybet – uden at blive våd – og se hajer, søheste, rokker og meget mere blandt over 1000 forskellige arter.
Dagsudflugt ud i naturen
Dublin byder på mange udflugter, hvor man kommer helt tæt på den barske irske natur, som består af det vilde Atlanterhav, store bjergkæder, klipper og et vejr, man ikke ser så ofte i Danmark - og netop derfor er de irske landskaber velanvendte i kendte film- og tv-produktioner, som blandt andet den populære serie, Game of Thrones.
RELIGION
Glasnevin Museum and Tours
En stor kirkegård for alle religioner og ingen religioner. Den blev etableret for over 200 år siden af katolikken Daniel O’Connell og har i dag over 1,1 mio. mennesker begravet - både historiske personer og almindelige borgere gennem tiden. Få en guidet tur og besøg også museet.
Christ Church Cathedral
Træd indenfor i den gamle kirke fra 1028. Oplev stilarten og bevæg jer ned i den middelalderlige krybt. Overvær en aftensang med koret, som har rygte for at være et af de bedste kor i Irland. Kirken huser ”katten og rotten” og audio visuel præsentation, ligesom I også kan få en guidet tur.