Skolerejse til Folgaria
Rejsebeskrivelse
I Italien, på sydsiden af Alperne og stadig i Tyrol, ligger Folgaria i en snesikker højde, 1170 m.o.h. En placering der kombinerer den østrigske charme med det bedste fra Italien. Generelt er det et solrigt område med en behagelig temperatur til skiløb på skolerejsen. Der er god mulighed for udfordringer til alle, enten på pisterne, i en af snowparkerne eller på langrendsski.
Tre gode grunde til at vælge Folgaria
• Ski-in/out-hoteller / lejligheder
• Variet skiløb med både alpin, snowboard og langrend
• Mulighed for at medbringe og tilberede måltiderne
Der er et bredt udvalg af hoteller og lejligheder på eller ved pisten. Ved indkvartering i lejligheder kan I selv tilberede jeres medbragte mad. På hotellerne er opholdet inkl. pension.
Vi skræddersyr altid rejsen efter jeres særlige ønsker og behov. Nedenstående pris er derfor blot et eksempel på, hvad rejsen kan koste. Vores rejsekonsulenter sidder klar til at tage en dialog om netop jeres skolerejse.