Assisi - Mediativ pilgrimsrejse

Rejsebeskrivelse

6. - 13. juni 2021: Assisi kalder på den, der tidligere har været i byen. Gennem spiritualiteten og stilheden, lyset og udsynet, de hellige steder og ikke mindst den nærhed, der kan opleves med Gud, med andre mennesker og med én selv, forbinder Assisi sig til en længsel, der lever i mange mennesker.
Denne rejse er en fordybelse i den franciskanske spiritualitet, og den henvender sig først og fremmest til mennesker, der søger en inspiration her. Den franciskanske spiritualitet er enkel og let og krævende på en gang; sang og fællesskab er en vigtig del af den. I rejsen indgår der andagter, meditation og længerevarende stilhed, og deltagerne vil få mulighed for at dele erfaringer og overvejelser med hinanden. Det forventes, at alle er en del af hele programmet, da fællesskabet har betydning for fordybelsen og oplevelsen af nærvær. Turen er såvel en fælles rejse til byen Assisi, som en indre rejse, der udforsker en spirituel virkelighed.

 

Print Tip en ven


Send side til ven







Program og praktiske oplysninger

  • Program (8 dage)

    Dag 1: Afrejse
    Vi flyver fra Billund Lufthavn først på eftermiddagen. Det er mellemlanding og
    flyskifte i Frankfurt. Ved ankomsten til Rom bliver vi mødt af en bus, som kører
    os til Assisi. Undervejs får vi en let aftensmad. Vel ankommet til Assisi får vi vores værelser, og kan lægge os til at sove.
    (-/-/A)

    Dag 2 - 7: Assisi
    Næsten alle dage begynder med en morgenandagt med meditation og efterfølgende samtale, efter at vi har spist morgenmad.
    Derefter besøger vi de forskellige steder, som havde betydning for Frans af Assisis liv. Blandt andet San Francesco-kirken, kirken Santa Maria degli Angeli med det lille Porziuncola-kapel, San Damiano-klosteret og grotterne ved Eremo delle Carceri.

    En af dagene er der heldagsudflugt til Alvernebjerget. Ofte går vi til stederne
    i stilhed - som pilgrimsvandringer. De fleste af vandringerne er korte, da de er i
    Assisi. To af vandringerne er i landskabet omkring byen, og de er på omkring ti kilometer. Disse lange vandringer foregårogså i stilhed, men med pauser med refleksion. De fleste aftener deltager vi i vesper i forskellige kirker i Assisi.
    Aftensmaden spiser vi på klosteret med undtagelse af en aften på pizzarestaurant og den sidste aften, hvor vi spiser aftensmad på en nærliggende restaurant.
    (M/-/A)

    Dag 8: Hjemrejse
    I løbet af formiddagen forlader vi Assisi og kører til Roms Lufthavn. Herfra flyver
    vi igen via Frankfurt til Billund, hvor vi lander ud på aftenen.
    (M/-/-)

    Assisi. Italien. Unitas Rejser

    Assisi. Italien. Unitas Rejser

    Assisi. Italien. Unitas Rejser

    Assisi - Italien - Unitas Rejser
  • Praktiske oplysninger

    Betalingsbetingelser:
    Depositum på 15% samt evt. forsikringer betales ved tilmeldingen.
    Restbetaling betales senest 60 dage før afgang.

    Måltider og værelser:
    De inkluderede måltider er hver dag markeret med M= morgenmad, F=
    frokost, A= aftensmad. Er måltidet ikke inkluderet, markeres dette med -.

    Overnatning:
    Indkvartering på klostret Suore Angeline i Assisi. Klostret har en enkel standard.
    Alle værelser har eget bad og toilet. Nogle værelser har et lille vindue oppe på
    væggen.

    Litteratur:
    Gode bøger at læse inden afrejsen eller efter hjemkomsten:

    • Fioretti. Små buketter fra Frans af Assisis blomsterhave.
    • Frans af Assisis liv. Fortalt af Bonaventura.
    • Frans af Assisis skrifter.
    • Johs. Jørgensen: Pilgrimsbogen.
    • Johs. Jørgensen: Den hellige Frans af Assisi.
    • Lissie Lundh: Clara af Assisi. Fattigdommens mystiker.
    • Kristin Flood: I Frans af Assisis fodspor - Jagten på en anden rigdom.


    Dækning ved sygdom og hjemrejsetransport:
    Har du ikke det Blå EU sygesikringskort, kræver vi, at du har en rejseforsikring
    som minimum dækker sygdom og hjemtransport. Ved tilmelding skal du oplyse
    os, dit forsikringsselskab samt policenummer.

    Bevægelse og mobilitet:
    Rejsen foregår primært i fladt terræn med forskelligt underlag,  samt enkelte niveauforskelle mv, og egner sig for selvhjulpne godt gående.

    Vaccinationer:
    Vi anbefaler at kontakte egen læge, Seruminstituttet www.ssi.dk eller Rejsemedicinsk klinik i Aarhus eller Odense i god tid inden afrejse for oplysning om evt. særlige krav eller anbefalinger af vaccine.

    Ved indrejsen er der pt. ikke nogle generelle krav om vaccine.

    Læs mere om anbefalingerne på Statens Serum Instituts hjemmeside - klik her.

    Pas og visumkrav:
    For danske statsborgere med dansk pas gælder følgende krav: Passet skal være
    gyldigt til efter forventet hjemrejse. Det kræves ikke visum for besøg i Italien hvis man besøger Italien i maksimalt 90 dage.

    Læs mere om visumregler til Italien - Klik her

    Forbehold:
    Der tages forbehold for ændringer i programmet. Alle vores rejser evalueres
    og forbedres løbende på baggrund af tilbagemeldinger fra vores rejseledere
    og deltagere. Af den grund kan der være ændringer i programmet, fra rejsen blev
    købt, til den finder sted. Lokale forhold kan medføre, at vi under rejsen er nødt
    til at ændre indholdet eller rækkefølgen herpå. Vores mål er, at deltagerne får den
    bedst mulige rejse.

    Almindelige betingelser:
    Rejsen er underlagt Unitas Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som deltagerne bør læses før jeres endelig bestilling. Betingelserne fremsendes gerne på mail eller kan læses på www.unitasrejser.dk

  • Priser

    Pris pr. person, kr. 11.595,-

    Tilmelding til Unitas Rejser senest 1. marts 2021

    Prisen inkluderer

    • Dansk rejseleder
    • Flytransport Billund - Frankfurt - Rom t/r
    • Pt. kendte flyskatter og afgifter
    • Bus- og taxatransport ifølge programmet
    • 7 overnatninger i delt 2-sengsværelse med bad/toilet
    • 7 x morgenmad og 7 x aftensmad
    • Udflugter og entréer ifølge programmet
    • Bidrag til Rejsegarantifonden

    Prisen inkluderer ikke

    • Øvrige måltider og drikkevarer
    • Øvrige entréer
    • Forsikringer

    Eventuelle tillæg / fradrag

    • Enkeltværelse tillæg (begrænset antal). Kr. 900,-
    • Enkeltværelse med ”klostervindue” under loftet. Kr. 495,-
    • Dobbeltværelse med ”udsigt over dalen”. Kr. 300,-
    • Dobbeltværelse med ”klostervindue” under loftet. Fradrag kr. 400,-
    • Sygdomsafbestillingsforsikring, 6 % af rejsens pris
    • Gouda Årsrejseforsikring (enkeltperson) Kr. 278,-
    • Gouda Årsrejseforsikring (enkeltperson fra 70 år) Kr. 389,-
    • Gouda Årsrejseforsikring (hele husstanden) Kr. 552,-


    Der tages forbehold for ændringer i forsikringspriserne.

    Bestil rejse

Kort

Medlem

Top