Rejser til Polen
Af Unitas RejserUdover den turbulente historie, byder Polen på alt fra sandstrande til nationalparker, storby til landområder, action til wellness, middelalderbyer til moderne kunst og meget andet.
En skolerejse eller studietur til Polen med fokus på adventure eller historie kunne være et godt bud på jeres næste rejse, da naturen i Polen er noget for sig med sine utæmmede landskaber, som gør oplevelsen i naturen helt unik. Det sydlige Polen lokker aktive folk til grundet sine imponerende bjerge. Rejsen til Polen kan også gå til nationalparken, Bialowieza, som er en af de sidste tilbageværende urskove i Europa, byder på vilde dyr som bisoner, vildsvin, elge, los, ulve og storke.
Nævner man Auschwitz, får det mange til at gyse, men ikke desto mindre fortæller stedet en sand historie om jødernes tragiske skæbne under 2. Verdenskrig. Det kan være en barsk oplevelse at stå her, hvor millioner af jøder døde i bl.a. gaskamrene.
Efter murens fald i 1989 startede landet helt fra bunden og har siden haft fart på. Kulturen har ændret sig, og det mærkes tydeligt i storbyerne, mens tiden, i de tyndtbefolkede landområder, synes at stå stille. Byer som Krakow, hovedstaden Warszawa og hansestaden Gdansk byder på hver sin historie og en række af seværdigheder, bydele fra middelalderen, restauranter og caféer.