Byorienteringsløb
En rigtig god og hyggelig måde at komme rundt og se Prags smukke gader på. Med bykort finder I på egen hånd rundt i Prags centrum og hen til små opgaver undervejs.
Guidet rundtur i Prag
Turen tager cirka tre-fire timer og er med enten dansk- eller engelsktalende guide, hvor I kommer omkring og hører historien bag kendte steder i byen som for eksempel Karlsbroen.
Sejltur på Moldau
Trænger I til at hvile fødderne, er en sejltur på floden Moldau en hyggelig måde at gøre det på, hvor I ser Prags gamle bygninger og broer fra flodsiden. Enten i små gummibåde, hvor I selv padler gennem byen (inklusiv redningsveste og guide i hver båd) eller med en stor turbåd.
Sort Teater
Forestillinger med sort baggrund, hvor personer og genstande i forestillingen er oplyst af ultraviolet lys. En helt ny måde at se teater på.
Tre-i-en
Gruppen deles i tre hold og med rotation mellem aktiviteterne bliver der ingen ventetid. I sejler 4-5 kilometer på Moldau, har turnering i bue og pil og tager på orienteringsløb på et tidligere skibsværftsområde. I alt cirka tre timer.
Vituskatedralen
Karlsbroen
Prag slot
Det Astronomiske verdensur
Koncentrationslejren Theresienstadt
Cirka 62 kilometer nord for Prag ligger Theresienstadt. Den 10. juni 1940 overtog Gestapo Theresienstadt og lavede det tidligere fort om til en koncentrationslejr, og den 14. juni ankom de første fanger. Besøget i Theresienstadt tager jer med i historien om mange jøders tragiske skæbne.
Drypstenshuler
På en guidet tur ned i drypstenshulerne oplever I ”the beauty of the underground” – smukke drypstensformationer i mange farver.
Glasfabrik og museum i Harrachov
På museet er en stor udstilling om fremstilling af glas gennem tiden – mere end 5000 genstande. Det er dermed den største og mest værdifulde glassamling i Tjekkiet. På fabrikken ser I, hvordan glas fremstilles i dag.
Glasfabrik i landsbyen Nizbor
På en guidet tur på glasfabrikken Rückl Crystal (cirka 40 kilometer vest for Prag) ser I, hvordan traditionel tjekkisk krystal bliver lavet. I følger produktionen og kommer omkring opvarmning i ovne, forarbejdning i hånden, design og polering. Rundvisningen tager cirka 45 minutter.
Middelalderbyen Kutna Hora
En times kørsel fra Prag ligger middelalderbyen Kutna Hora. Besøg her sølvminerne, som man kan få en rundtur i. Byen er også kendt for Sct. Barbara kirken i fornem gotisk stil. Cirka fem kilometer fra Kutna Hora ligger den meget specielle knoglekirke, hvor al udsmykning er lavet af menneskeskeletter.
Skodafabrik og museum
Tag et tur til Skodafabrikken og museet, som ligger omkring 80 kilometer fra Prag. Her får I en guidet tur gennem fabrikshallerne og ser, hvordan bilerne fremstilles. Arbejdsforholdene er gode hos Skoda, og medarbejderne arbejder i selvstyrende teams. På museet følger I Skodas historie helt fra cykler/motorcykler i slutningen af 1800-tallet til nyeste bilmodel i dag. Modeller gennem tiden er selvfølgelig udstillet.
Vandretur blandt klippeformationer
Små 100 kilometer nordøst for Prag ligger ”Det tjekkiske paradis”. Her er storslået natur, blandt andet i form af sandstensklipperne, der står som gigantiske klippesøjler op fra jorden. Her er fantastiske klippeformationer, gamle borge, relieffer skåret ud i klippevæggene og udsigtspunkter. I et andet område – ”Rock city” – er der samme mulighed for vandring blandt klippeformationer. Turen dertil kan kombineres med en bådtur.
Atombunkere
Kom på tur rundt i de gamle bunkere i Prag fra tiden efter Anden Verdenskrig og frem til 1989. Foruden selve bunkerne findes også en udstilling af froskellige historiske genstande, som blev brugt under Den kolde Krig.
Theresienstadt Koncentrationslejr
Theresienstadt er kendt for sin horrible historie fra Anden Verdenskrig, hvor stedet fungerede som tysk koncentrationslejr. I vil under rundsvisningen på Theresienstadt støde på en masse historie og vilde fortællinger om livet som fange i en koncentrationslejr.
Drybstenshuler og nationalparker
Kom rundt i Prags mange drybstenshuler og/eller nationalparker, og oplev byens mere skjulte natur.
Waterwork museum
Vandforsyningsanlæg og museum i én, som byder på historien om Prag selvforsyning af vand og meget andet.