Frederikshavn Y's Men's Club - Oberammergau

Rejsebeskrivelse

15.-20. juli: Historien om Passionsspillet i Oberammergau går helt tilbage til 1633. Under trediveårskrigen og pestens hærgen var der mange områder i Europa, der blev voldsomt ramt. Indbyggerne i Oberammergau lovede Gud, at hvis det lykkedes dem at undgå pesten, ville de hvert 10. år opføre et skuespil, som fremstiller Jesu lidelse, død og opstandelse.

Landsbyen blev bevaret, og i 1634 opførte indbyggerne for første gang Passionsspillet. Så tidligt som midt i det 18. århundrede begyndte tilskuere fra hele Tyskland at valfarte til Oberammergau, for at se og opleve den store kraft og mystik, som spillet bød på.

Gennem årene har spillet udviklet og ændret sig, men det vigtigste - påskehistorien, med Jesu indtog i Jerusalem, hans død på korset og opstandelsen - er Passionsspillets kerne.

I dag er der bygget et stort Passionsspilteater, hvor tilskuerne sidder på overdækkede pladser, men hvor skuespillerne fortsat kan spille i friluft. I de år, hvor det ikke er Passionsspil, bliver passionsspil teateret brugt til andre teater- og operaforestillinger.

Spillet skulle have  været opført i 2020, men blev udsat til 2022 på grund af COVID19.

Da vil det være 42. gang, landsbyen opfører spillet - en unik kontinuitet for en oplevelse i verdensklasse. Mere end 2000 mennesker bringer historien om Jesus fra Nazaret til publikums øjne og ører i løbet af denne fantastiske fem timer lange forestilling. Alle medvirkende skal enten være født i Oberammergau eller have boet i landsbyen mindst 20 år. Omkring halvdelen af landsbyens indbyggere spiller med stor indlevelse med i historien om Jesus, som giver millioner af mennesker håb og styrke.

Print Tip en ven


Send side til ven







Program og praktiske oplysninger

  • Program (6 dage)

    Dag 1: Udrejse
    Efter en meget tidlig afgang kører vi ned gennem Jylland og Tyskland. Dagens mål er Celle, byen hvor Caroline Mathilde endte sine dage. Inden vi tjekker ind på vores hotel, går vi en lille tur rundt i denne charmerende by, med sine mange bindingsværkshuse.

    Vi spiser aftensmad og overnatter på et hotel som ligger i en nyere del av Celle. (-/-/A)

    Dag 2: Rothenburg ob der Tauber
    Efter morgenmad kører vi tilbage til de tyske motorveje, som hurtigt fører os mod syd. Først på eftermiddagen drejser vi ind på Den romantiske Rute, den ældste temarute i Tyskland. Vi besøger Rothenburg ob der Tauber, som er en af de bedst bevarede byer lange denne rute. Ved torvet i byen er der flere bevarede huse fra middelalderen, ligesom man i byen støder på dele af flere forskellige bymure. De yderste er fra 1300-tallet.

    Vi kører videre til Nördlingen hvor der er aftensmad og overnatning. (M/-/A)

    Dag 3: Passionsspillet
    Efter en forholdsvis tidlig morgenmad fortsætter vi mod Oberammergau. Vores bus kører os til overnatningsstedet, hvor vi kan tjekke ind. En shuttlebus kører os videre til Oberammergau. Spillet begynder om eftermiddagen. Det er en pause ved aftensmadstid, som vi spiser i eller tæt på Oberammergau.

    Derefter tager vi tilbage og ser det sidste af Passionsspillet. Shuttlebussen kører os tilbage til overnatningsstedet. (M/-/A)

    Dag 4: Obersalzberg og Salzburg
    Vi forlader Oberammergau for at køre til Berchtesgaden. Her skal vi besøge Obersalzberg hvor Adolf Hitler havde sin Berghof. Der vil være mulighed for at besøge Dokumentationscentret der fortæller om området (entre ikke inkluderet).

    Her er der også mulighed for at komme ned i de tunneller der er bygget under området. Interessant er også en spadseretur i området. Højt over området ligger også Kehlsteinhaus, fejlagtigt kaldt Ørnereden, der blev bygget i anledning af Hitlers fødselsdag i 1939.

    Vi kører herfra ind i Østrig til Salzburg hvor vi går en tur i den gamle bydel. Vi bor lige udenfor den gamle bydel, og her spiser vi også aftensmad sammen. (M/-/A)

    Dag 5: Altötting og Dresden
    Vi forlader Salzburg for at køre til Altötting. Byen hører til et af de mest besøgte valfartssteder i Tyskland og Europa. Interessant er det såkaldte Gnadenkapelle med Schwarzen Muttergottes. I det indre af kapellet opbevares hjerterne af tidligere konger af Bayern. Byen har flere gange haft besøg af paven. Sidste gang i 2006 af Benedikt XV1, der i øvrigt er født 11 km fra byen.

    Vi fortsætter til Dresden hvor vi skal overnatte. Byen kaldes også nordens Firenze. Byen er genopført efter de voldsomme bombardementer i 1945, herunder også Frauenkirche. Rejselederen tager gruppen med på en rundvisning i den gamle bydel. (M/-/A)

    Dag 6: Hjemrejse
    Vi forlader Dresden for at køre mod Danmark. Der vil evt. blive en indkøbspause lige syd for grænsen. Vi forventer at være hjemme sidst på aftenen.  (M/-/-)

    Passionsspil Oberammergau - Tyskland - Unitas Rejser

    Passionsspil Oberammergau - Tyskland - Unitas Rejser

    Rothenburg ob der Tauber Rathaus - Tyskland - Unitas Rejser


    Passionsspil Oberammergau logo - Tyskland - Unitas Rejser

  • Praktiske informationer

    Betalingsbetingelser
    Betingelserne for denne rejse afviger fra Unitas Rejsers generelle betingelser om betalingsfrister og annullering, fordi vi selv er nødt til at lægge et forholdsvist stort beløb i depositum til Oberammergau.

    Når man som rejsedeltager melder sig til rejsen skal et depositum på 30% af rejsens pris betales senest 8 dage efter at Unitas Rejser har modtaget bestillingen.

    Den rejsende kan overdrage rejsen til en anden person mod et gebyr på DKK 350,- Meddelelse om overdragelse skal gives til rejsearrangøren på et varigt medium senest 7 dage inden rejsens påbegyndelse.

    Beløbet kan kun refunderes hvis en anden vil overtage pladsen på rejsen.

    Restbeløbet skal betales senest d. 1. november 2021, og er ligeledes kun refunderbart hvis en anden deltager overtager pladsen.

    Obligatorisk sygdom- og hjemtransportforsikring
    Har du ikke det Blå EU sygesikringskort eller rejser du udenfor dækningsområdet, kræver vi, at du har en rejseforsikring som minimum dækker sygdom og hjemtransport. Ved tilmelding skal du oplyse os dit forsikringsselskab samt policenummer.

    Måltider
    De inkluderede måltider er hver dag ­markeret med M= morgenmad, F= ­frokost, A= aftensmad. Er måltidet ikke inkluderet, markeres dette med -.

    Overnatning
    På turistklasse hoteller med bad og toilet på værelset.

    Under overnatningen i Oberammergau er det meget få enkeltværelser, og vi kan derfor ikke garantere enkeltværelser denne nat. Vi bor på 3* hoteller eller 4* gæstehuse indenfor en radius på 30 kilometer fra Oberammergau. Vi kan ikke garantere at hele gruppen bor samlet.

    Bevægelse og mobilitet 
    Rejsen foregår primært i fladt terræn med forskellige typer underlag, enkelte niveauforskelle mv. og egner sig for selvhjulpne godt gående.

    Valuta
    I kontant valuta: Euro. Kreditkort kan ligeledes anvendes mange steder. Vi anbefaler dog at medbringe Euro hjemmefra til de første par dage.

    Pas og visum
    For danske statsborgere med dansk pas kræves der ikke visum til Tyskland. Passet skal være gyldigt mindst til efter hjemkomst.

    Drikkepenge
    Hvis måltiderne er inkluderet i prisen og på forhånd betalt af Unitas Rejser, er drikkepenge herfor indregnet. Drikkepenge i forbindelse med køb af drikkevarer er ikke inkluderet. Drikkepenge til chaufføren og lokale guider betales samlet af rejselederen.

    Forbehold
    Der tages forbehold for ændringer i programmet. Alle vore rejser evalueres og forbedres løbende på baggrund af vore rejselederes og deltageres tilbagemeldinger. Af denne årsag kan der være ændringer i programmet, fra rejsen blev købt, til den finder sted. Lokale forhold kan medføre, at vi under rejsen er nødt til at ændre indholdet eller rækkefølgen herpå. Vores mål er, at deltagerne får den bedst mulige rejse.

    Almindelige betingelser
    Rejsen er underlagt Unitas Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som deltagerne bør læses før jeres endelig bestilling. Betingelserne fremsendes gerne på mail eller kan læses på www.unitasrejser.dk

  • Priser

    Pris pr. person 8.875,-

    Tilmelding senest 15. oktober 2021 til Unitas Rejser.

    Prisen inkluderer

    • Dansk rejseleder
    • 5 x overnatning i delt dobbeltværelse med bad og toilet
    • 5 x morgenmad og 5 x aftensmad
    • Drikkevarer til middagen under Passionsspillet
    • Bustransport ifølge programmet
    • Billet til Passionsspillet, bedste kategori
    • Bidrag til Rejsegarantifonden         

    Prisen inkluderer ikke

    • Øvrige måltider og drikkevarer
    • Øvrige entréer
    • Forsikringer

    Eventuelle tillæg

    • Enkeltværelse (meget begrænset antal) kr. 1.500,-
    • Sygdomsafbestillingsforsikring, 6 %
    • Gouda Årsrejseforsikring, enkelt person kr. 278,-
    • Gouda Årsrejseforsikring, enkelt person fra 70 år kr. 389,-
    • Gouda Årsrejseforsikring, husstand kr. 552,-
    Bestil rejse

Kort

Medlem

Top