Skolerejse til Saalbach og Zell am See
Rejsebeskrivelse
Saalbach er et af de mest kendte skisportssteder i Østrig og har ikke uden grund været vært ved VM. Området består egentlig af tre områder og hedder således Skicirkus Saalbach Hinterglemm Leogang. Ét liftkort giver adgang til hele skicirkus med i alt 200 kilometer pister og 12 kilometer langrend.
Tre gode grunde til at vælge Saalbach
- Stort og varieret skiområde – der er udfordringer for alle på skolerejsen
- Et effektivt liftsystem med stor kapacitet
- Lange pister – op til 7 kilometer
I Leogang findes brede boulevarder, hvor man kan øve sig på sin svingteknik. I Saalbach Hinterglemm ligger pisterne som en cirkel omkring byerne, og på den måde både starter og ender skiløbet samme sted. De mange kilometer pister er betjent af 55 lifte, som giver en kapacitet på 95.000 personer i timen, og et veludbygget kunstsneanlæg er med til at sikre en lang skisæson. I kan på jeres skolerejse også lave andet end at stå på ski. Vælg mellem en kælketur, vandring med snesko, skøjtebane eller flere andre aktiviteter. I bor på hotel i Maishofen, som ligger 12 kilometer fra Saalbach.
Hvis I ønsker det, kan I helt eller delvist bruge skiområdet Zell am See med et separat liftkort. I bor på samme hotel i Maishofen beliggende 5 kilometer fra Zell am See. Skifakta med mere finder du under Zell am See.
Vi skræddersyr altid rejsen efter jeres særlige ønsker og behov. Nedenstående pris er derfor blot et eksempel på, hvad rejsen kan koste. Vores rejsekonsulenter sidder klar til at tage en dialog om netop jeres skolerejse.