Studietur til Lancaster og New York
Rejsebeskrivelse
New York
Studieturen starter i New York, byen der aldrig sover. Få byen ind under huden og oplev de ikoniske bygninger, pladser og hele atmosfæren.
Hver bydel på Manhattan har sin egen historie og charme, men fælles for dem alle er, at det føles, som at træde ind i en film og man føler en begejstring for at være der i virkeligheden.
Hvis larmen og støjen bliver for meget, kan man nemt gøre stop i en af byen parker, hvor Central Park er den mest berømte. Så skolerejsen starter med fuld gas og oplevelserne er i gang.
Faglige interesser: Medie og journalistik - Samfundsfag og international økonomi - Naturvidenskab - Kunst og design - Skolebesøg - Religion - Kulturmøde - Musik
Lancaster
Lancaster er en fascinerende og unik by og område, der har ry for hårdt arbejde, kvalitetsprodukter og mangfoldighed. Byen er måske mest kendt for sin Amish befolkning, som betyder en stor del i byens historie.
Selvom byen har ca. 500.000 indbyggere, så er det hele meget lokalt og man værner om at bevare landsby stemningen. Den indre by er flot bevaret med gamle huse, små gader, nogle endda med brosten, og ikke mindst byens berømte marked, Central Market, der er USA’s ældste eksisterende marked. Her kommer de lokale farmere og sælger deres frugt, grønt, kød og marmelade. Konceptet ”fra jord til bord” kommer til sin ret og man kender navnet på den der har slagtet hønen, plukket æblerne osv.
Udover sin spændende historie, er Lancaster den første by, hvor man bosatte sig væk fra kysten og nåede endda at være hovedstad for en dag tilbage i 1777.