Studierejser med kulturmøder og fagligt indhold

Mød lokalbefolkningen i Myanmar... Få kulinariske og kulturhistoriske oplevelser i Beijing... Deltag i et samfundsfagligt projekt i Sydafrika i samarbejde med afrikanske unge... Eller få et program bygget op over Berlins historie...

På studierejsen bliver verden til jeres klasseværelse, hvor faglige problemstillinger løses og undersøges i virkeligheden. Samtidig vil fællesskabet og sammenholdet i klassen vokse på en studietur – og for mange elever kan der ligefrem være tale om en dannelsesrejse, hvor de oplever nye sider af sig selv. En rejse, hvor den unge konfronteres med forhold, som ikke i forvejen er kendte og trygge, og hvor der er mulighed for at få udvidet sin horisont både kulturelt og mentalt.

Kulturmøder på studierejser er med til at udvikle elevernes interkulturelle kompetencer, som gør dem i stand til at reflektere over deres egen kultur og ikke mindst agere i sammenhænge, hvor folk kommer med forskellige kulturelle baggrunde. Kompetencer, der er værdifulde at have med i rygsækken senere i livet.

Se samlet oversigt på studierejse forslag ...Eller se programforslag på studierejser til: Sydafrika | Beijing og Shanghai | Myanmar | London og Oxford | Paris og Normandiet | Bruxelles og Amsterdam | Firenze og Rom | Barcelona | Vandring på Caminoen | Berlin, Dresden og Prag | Wien | Jerusalem | Tel Aviv | New York | San Francisco | Washington 

Finder du ikke dit ønskede rejsemål ovenfor så ring 8723 1240 eller send en e-mail med din forespørgsel til skole@unitas.dk.

"Det var ikke en studietur, men paradis", skrev de studerende fra Nykøbing Katedralskole om deres studietur på Facebook.

Vælger I at arrangere jeres studierejse i samarbejde med Unitas Rejser, vælger I samtidig at rejse med et af Danmarks ældste rejsebureauer. Bureauet blev grundlagt i 1948 med formålet om at udbrede unges forståelse for andre kulturer. Med mere end 30 års erfaring kan vi skræddersy alt lige fra studierejsen i Europa til Asien og USA.

Med Unitas Rejser får du

✔ Et bredt udvalg af destinationer for studierejsen
✔ Fagligt, kulturelt og/eller aktivt indhold
✔ Et program der er tilpasset jeres behov
✔ Rådgivning fra en erfaren rejsekonsulent

FAQ om studierejser med Unitas Rejser

Hvordan får vi de mest attraktive priser på en studierejse?

Vi er klar over, at studierejsen ofte er underlagt et begrænset budget. Derfor søger vi altid at finde de mest attraktive priser ud fra jeres ønsker og behov. Vores rejsekonsulenter er gode til at tænke alternativt og kreativt for at få programmet til at passe til jeres budget – det gælder for både transport, indkvartering og indhold på studierejsen. Spørg dem – de er altid klar på en uforpligtende snak om muligheder!

Har vi adgang til et fællesrum på studierejsen?

Mange efterspørger et fællesrum til evaluering af dagens oplevelser, udveksling af informationer eller socialt samvær på studierejsen. Her har Unitas Rejser ofte kontakter, som kan hjælpe med at finde den mest optimale løsning for jer.  

Har vi en fast kontaktperson i forbindelse med studierejsen?

Det er vigtigt for os, at I føler, at I trygt kan overlade ansvaret til os. Derfor har I tilknyttet jeres egen personlige rejsekonsulent, som følger jer fra idé til hjemkomst.

Hvad gør vi, hvis noget uforudset sker på studierejsen?

Unitas Rejser tilbyder 24 timers nødtelefon, så du som ansvarlig for studierejsen altid kan få hjælp. Derudover er Unitas Rejser medlem af Rejsegarantifonden, hvilket betyder, at vi som bureau er forpligtet til at afhjælpe en hvilken som helst uventet situation på bedst mulig måde.

 

Læs hvad Rydhave Slots Efterskole og mange andre skoler siger om samarbejdet med Unitas Rejser

Se forslag til studierejser

Se samlet oversigt studierejse forslag ...Eller se programforslag på studierejser til: Sydafrika | Beijing og Shanghai | Myanmar | London og Oxford | Paris og Normandiet | Bruxelles og Amsterdam | Firenze og Rom | Barcelona | Vandring på Caminoen | Berlin, Dresden og Prag | Wien | Jerusalem | Tel Aviv | New York | San Francisco | Washington 

Ud over ovenstående destinationer, skræddersyr vi også studierejser til mange andre rejsemål, og der kommer løbende flere til på vores hjemmeside. Tag kontakt til vores rejsekonsulenter på 8723 1240 og få en snak om mulighederne. 

Se videoen og få inspiration